Så’n en midsommerlørdag!

Basse har fødselsdag i dag. Han bliver 5, hvilket er mindre væsentligt end det faktum, at der så kun er omkring 14 dage til, at jeg er det yngste medlem i husstanden! Fortryder næsten min tilmelding til Robinsonlisten af samme årsag, jeg ville elske at lade kræene tage telefonen, når der bedes om at måtte tale med husstandens ældste medlem.

Men sådan her ser man ud, når man har fødselsdag!

Er det en godbid i din hånd eller..?
Er det en godbid i din hånd eller..?

Det er efter en lang gåtur med indlagte pauser. Jeg har nemlig lært, at der altid skal lægges 15 min til gåturene for at have tid til at snakke og i dag mødte vi vores yndlingssnakkepar, Tove og Pan, og fik styr på, at han er tæt på at falde for aldersgrænsen og en vejledning til en meget længere gåtur, som vi tager en anden dag.

Basse har også boltret sig med at gnaske hestepærer i sig og Frida får sikkert dårlig mave senere af at have ædt umodne mirabeller, men så er jeg smuttet!

For det er sådan det er at bo med mig! Mærkedage? Trang til kærlighed, omsorg og råt kød? Nej! Jeg ta’r i byen! Kræene vil dog sikkert værdsætte tilføjelsen at jeg har så ondt i dag, at jeg tvivler på, at det bliver særligt omfattende, før jeg er hjemme igen, men jeg tager ja-hatten med mig og så ved man aldrig, hvad der sker!

Jeg skal også på arbejde i morgen. 8 timers driftsvagt.

Det er blevet mit nye lørdagsguf: Vi ved, det er pisseusundt, men nogle gange skal man altså bare have lov at rulle sig ud! Hvordan fa’n jeg fik overtalt kommunen til at det var en god ide, aner jeg ikke, men jeg har tænkt mig at nyde det, så længe det varer.

Det lyder sært, I know, men det er så tilfredsstillende at opleve at være i fuld kontrol fra start til slut på sådan en vagt og kunne ordne tingene ganske efter sit eget hoved. Der er rigeligt med magtesløshed ellers, så jeg skal nok sørge for at værdsætte det modsatte også.

Det er så den gode nyhed for kræ, for så ved de, at vi kommer til at ligge i sengen det meste af mandag og tirsdag, hvilket også er ret godt for kræ.

Og så kan vi fundere over, at det sagtens kunne være meget værre og at vi i det mindste har drugs og Läkerol i bunkevis!

 

Leave a Reply