Kære #87979, det her er mit første brev nogensinde.

Altså, hej og alt muligt. Jeg hedder Basse. Jeg skriver til dig, fordi vores plejemenneske skreg af mig, at jeg skulle finde på noget andet end at gø i haven og altså. Hej. Hun skriger virkeligt højt.

Jeg er 5 år gammel, selvom jeg slet ikke ser så gammel ud og jeg er flyttet hjemmefra sammen med min søster, Frida. Vi har fået et plejemenneske, fordi man skal jo give tilbage til samfundet og så’n. Anyways, hun trænger også virkeligt til motion og støtte og hun har stadig ikke lært at lave ordentlig gravkræføde, men vi giver ikke op endnu.

Du skrev at du kun gad tale med lækre bitches og jeg kan skaffe dig billeder og så’n af Frida, men hun er røvsyg at være sammen med, siger det bare. Hun gider ingenting og brokker sig konstant og bider også, hvis hun kan slippe afsted med det, men når andre kigger, så er hun såååå sød!

Det er til at brække sig over. Men igen, lækker stram røv, hvis hun selv skal sige det.

Tænkte at det var på tide, jeg snakkede med nogle af de andre gutter, siden jeg åbenbart er fanget i en art harem af den virkeligt klamme og kedelige slags, men det lyder cool, når man inviterer gutterne over. Hvis man altså gør det. Nu er der bare det, at jeg lever i et fængsel. Det var sødt i starten, det der med at plejemennesket ville vide hvor vi var 24-syv, men så blev det klamt. Sådan Misery-klamt.. Som i el-hegn i haven! Og GPS-tracker på gårdturene, som for øvrigt ikke sker ret tit og ikke er ret lange.

Nå, men øh. Har du nogle tips, sådan mand-til-mand?

High 5 herfra!

Basse

Leave a Reply