-og der ligger en strandet hval på sofaen i Taulovs Pakkecenter. I al fald et par timer om ugen. Jeg er ikke sikker på, at de slipper af med mig, men da det er tæt på kysten tør jeg nok ikke provokere for meget.
Nej, jeg forudser nærmere, at jeg kunne ende lidt som den her berømte burger:
http://www.theverge.com/2015/2/3/7972795/mcdonalds-hamburger-decay-livestream-iceland
Jeg skriver gerne den forklarende tekst til gæster på Pakkecenteret: “Her ser I et eksempel på hvad der sker, hvis man efterlader et uøkologisk, overmedicineret skravl på en sofa. Skravlet har nu ligget her i 3 mdr og 8 dage og som I kan se, så ser skravlet nogenlunde ud som før. Det er hvad der sker, når man stopper så meget kemi i en menneskekrop”
Nej, onsdag lå jeg mageligt henslængt med læsestof stablet op foran mig, så jeg slap for at bøje nakken, da et fremmed ansigt dukker op i horisonten over mit.
“Sover du?”
“Næ, jeg læser bare, men det er kedeligt nok til at kunne lulle enhver i søvn”
“Nå, OK. Du så bare sådan ud..”
“Nej, jeg har bare ondt i nakken”
“OK. Skal du have massage?”
“Nej tak, det går nok”
“Ok”
Og så kunne jeg ellers læse videre, mens jeg prøvede at holde mig vågen. Det er altså ikke helt ubegrundet, at jeg er lidt vild med det sted. Så det er sgu da fandens, jeg kommer der så lidt!