Kræene har været på udflugt forrige weekend. Det har jeg sådan set også, men jeg er jo uvæsentlig i den større sammenhæng, hvor sol, måne og stjerner forbindes i et guddommeligt gravhundeformet himmellegeme.

Vi var på visit hos Gammelmor m.fl, hvorefter kræene sørgede for at genopfriske et par gamle vaner, såsom at tisse på gulvtæpperne, tigge ved bordet og gø af alt i haven. De glemte også hvordan det var, man “dækker”, så det blev en pænt ydmygende oplevelse for alle parter. “Stine, hvis du lige hiver hans forben væk, så falder han! Måske, hvis du er heldig, lander han på maven!”.

Det gjorde han ikke, kan jeg afsløre.. På hjemturen forsvandt min iskaffe på mystisk vis under en Jem&Fix-pause, og Basse har været så mærkelig klistret lige siden. Energiniveauet ændrede sig ikke mærkbart, hvilket virkeligt siger noget om kaffedelen i 7Elevens ellers fremragende opfindelse!

Jeg har til gengæld været alene på udflugt denne lørdag. Christians nonfirmation, for at være mere præcis. Jeg er SÅ meget en fan! Godt selskab, masser af gratis mad OG en madpakke, der kan understøtte en halv negerlandsby i en uge! Ærgerligt for kræene, at jeg kun plukkede de vegetariske islæt og at Basse ikke kan tåle stivelse.. Helle sørgede dog for at stikke mig et par stykker kalkun i et forsøg på at fedte sig ind hos Basse..

“Stine, det er kun Ole, der kan få ham til at smide sig om på ryggen og blive nusset på maven, så nu prøver jeg bestikkelse!”

Vi har konstateret at “dæk” ikke virker, så lad os da bare prøve kalkun.

Frida kan til gengæld ikke rigtigt tåle Läkerol, hvilket ligesom giver sig selv – det er der ingen, der kan. Men nu kan jeg altid finde hende ved at følge lyden af boblende mave og de itugnavede æsker, der burde ligge i hel udgave på mit natbord.

Når hun en gang imellem ikke kan vente på, at jeg kommer hjem og lukker hende ud, så ordner hun de større ting i brusekabinen. Jeg har nogen mistænkt i at have trænet hende til det.. Og havde jeg vidst at man kunne det, så havde jeg sagtens kunne holde hund på 4. sal i Randers!

Altså, jeg skælder ud, for det er en etplans ejendom, det her, men det er lidt svært at hidse sig helt op. I princippet har hun jo bare fulgt lugten af kloak og tænkt “det er sgu nok her”..

Ak ja, den kloakering er en god måde at holde styr på, om jeg får badet nok. Og så er det også vildt rart, når jeg kan konstatere ved lugten af kloak, at det får jeg nok ikke, så ved jeg også at det i det mindste ikke er mig, der lugter værst!

Basse har sørget for at markere brændekurven, som jo også bare stod der uden at blive brugt.. Men det var nødvendigt, eftersom jeg havde spildt espresso på gulvet og ødelagt afmærkningen, så fair nok. Det har INTET at gøre med at de er understimulerede! Ikke det mindste!

Det burde så gå over nu. Jeg har i Fabelagtige Kiras navn sygemeldt mig til i morgen, erklæret onsdag for afsat til smerteklinikken og ærligt talt tror jeg altså ikke, jeg kommer på arbejde næste uge. Der er ellers et par ret fede opgaver i vente, men med Kims opgavemængder generelt, så er de der nok stadig til mig ugen efter.

Forældrene dukker op fredag på “arbejdsweekend” og det fædrende ophav har allerede klaget sig over to do-listens længde, hvilket er ret sjovt, taget i betragtning at en liste er nødvendig for at lure ham forbi. Huset ligner et bombet lokum, hvilket jeg burde gøre noget ved, og det gør jeg også i det små! Meget små.. Hele venstre side af kadaveret summer som matriklens gennemsnitlige fluebestand i juli måned efter fredagens katastrofeopbremsning m. indb. undvigemanøvre. Jeg er åbenbart VIRKELIGT klar på en del for at undgå endnu et piskesmæld, og alle de ture som passager hos Merete har lært mig at lave den rigtige undvigemanøvre.

Der er lidt street cred i at have fået piskesmæld efter at være blevet torpederet af Volvo fra 80’erne, en Skoda Octavia-to’er er bare ikke i samme liga! Heldigvis nåede jeg at hamre ind i indersporet, og heldigvis var der heller ikke nogen af de der “NEJ, NEJ, jeg overhaler ikke indenom, det er en FORBIKØRSEL!”-tumper derinde. Betragter det udelukkende som et tegn på min gode karma, at jeg ikke kørte ind i siden på en af dem, for deres karma er så gråsmudset som standardmodellen af Skoda Octavia’er…

Nå, nu vi taler karma, så lad os endeligt vende tilbage til den fabelagtige Kira, som åbenbart har fået nyt job?! What the hell? Heldigvis nåede hun at lave den mest formidable praktikbeskrivelse og overtalt min socialrådgiver til bare at minimere alles tidsspilde mest muligt fremover og prøve at køre mig i stilling til et fleksjob. Men virkeligt ærgerligt for Jobcenteret at miste sådan en kapacitet. På den anden side.. Ledigt job?

Enhver, der har set mig skambyde Jägermeister til tømmermændsramte ungersvende ved, at et sælgerjob ville være LIGE mig! Især hvis jeg skulle sælge gratis, skravlet arbejdskraft til div. virksomheder. “Socialt ansvar-goodwill – BOOM! Fik jeg nævnt det med den gratis arbejdskraft?” Så kan vi altid vente med de dele, hvor de finder ud af, at de nærmest bruger flere ressourcer end de får igen, til gengæld vil jeg gerne lave et fint diplom til kantinevæggen.