Jeg har nået det punkt, hvor de andres møgunger begynder at blive nogenlunde omgængelige og charmerende i små mængder, og Monster Stine bliver associeret med noget rart i kravlehøjde. Mit elendige kadaver gør, at enhver tanke om børn ville betyde et endegyldigt farvel til hele resten af verden, for der ville ikke være overskud til andet, og i realiteten ikke engang til det.
Jeg har heldigvis heller ikke den store trang til det, og mangler også en donor, men et reelt valg ville da være rart. Indtil videre vil jeg bare værdsætte, at mit biologiske ur åbenbart også er B-menneske og muligvis ikke når at vågne, før jeg har nået en alder, hvor både æggestokke og resten af mig er placeret i en fin vase på de ukendtes.
Jeg gyser dog stadig, hver gang nogen omtaler mig som “mor” og gravkræene som “børnene”. Gravkræ er ikke børn, de er 4-benede, ildelugtende og temmelig mentalt forstyrrede. De tæller ikke som en substitut for børn her på matriklen, selvom jeg godt kan se visse lighedstegn..
Jeg synes faktisk, det ville være synd for kræene, hvis de skulle leve under de samme vilkår som nutidens unger – og omvendt, selvom hundefoder vist skulle være ganske sundt. Det er bare for dyrt at fodre med, når man kan bruge spaghetti i stedet. Det kommer nok ikke som en overraskelse, når jeg afslører, at jeg håber at blive reinkarneret som gravkræ i mit næste liv. Så kunne jeg også virkeligt dyrke den nye sofa i døgndrift, mens andre ordnede alt det praktiske.
Jeg ved aldrig rigtigt, hvad jeg skal bruge som primær begrundelse, når jeg rusker den person, der tiltaler en hundeejer som “mor” eller kræene som “børnene”. Basse er en stjernepsykopat, der ikke er klog nok til at slå ihjel på diskret vis, og Frida er en udspekuleret kuglestøber. Der er altså ikke meget tuttenuttet Disney over dem, ej heller kræver de de samme ting som børn, og det er vel også de færreste, der kan opponere, når jeg påstår, at der nok er forskel på kærlighed til børn og til dyr.
De er stadig nogle dejlige bæster, når man har regnet ud, hvordan de er, men det prædikat har børn ikke eneret på, og der er vist ingen englevinger i nærheden af matriklen! Hvis der er, så ligger der et dødt sagnvæsen med bidemærker et eller andet sted i nærheden, og så vil der muligvis være et lokalt Roswell i Lundum! Medmindre jeg kan slippe afsted med at råbe “ulven kom!” og få erstatning fra Skov- og Naturstyrelsen, altså.
Der er til gengæld umådeligt høj underholdningsværdi i kræene, og jeg føler mig vældigt vigtig og værdsat. Selv børn magter ikke at sende så smægtende blikke som kræene kan gøre det. Hvis Frida VAR et menneske, så ville hun være 14 år gammel og stå på det lokale diskotek med forblændet blik og fremføre den evigt gangbare replik “Åh Stine, du er bare så klog, du ved bare ALT om knallerter!” til det udødelige idol. Ja, OK, jeg tilstår ikke rigtigt at vide noget om knallerter, men sig det ikke til Frida.
I stedet for at begave forældrene med børnebørn eller forklare, hvorfor jeg ikke gør det, så indretter jeg i stedet tingene, så der er plads til både skravl og møgkræ i hverdagen. Det er SO last year med Basse og udflugter! Var han en mand, så hed han Christian Grey og ville være ophøjet til status som “sexet” i stedet for den mere passende betegnelse som sociopat – eller som Mulle ville kategorisere ham; “personlighedsforstyrret”.
Hans sidste udsving var på min ellers fantastiske fødselsdagseftermiddag i skoven, hvor han formåede at ophidse Nordjyllands blideste schæfer til slagsmål. Det endte med, at jeg hev møgkræet i bagbenene, mens min far forsøgte at få schæferen til at slippe grebet om struben på Basse. Det lykkedes og alle overlevede. Basse blev ligefrem sommerplukket! -og schæferen endte i bilen, mens Basse paraderede rundt, fremviste sår og proklamerede sin racemæssige overlegenhed. Jeg nænner ikke at fortælle ham, at han er halvt glathåret (og pletskaldet) gravhund og udelukkende trækker vejret, fordi nogen reddede ham..
Mens han heiler i den nye sofa og alle andre steder, han måtte komme i nærheden af, så må jeg til gengæld sørge for, at han ikke kommer i kontakt med andre kræ end nibenitterne i længere tid end det tager Basse at fremføre en racediskriminerende tale og angribe de smudskede eller tilsmudsede. Jakob Holdt siger, man bare skal udvise fuld tillid og kærlighed, og så skal det nok gå alt sammen, men han har tydeligvis ikke mødt Basse..
SLUT med overspringshandling! Ny sofa krævede en total ommøblering af stuen, efterfulgt af den obligatoriske dag i sengen efter det bøvlen rundt, og nu er jeg vist så småt ved at være klar til at sætte ting på plads igen. Utroligt grim, men behagelig lænestol er på vej ud, og jeg kan vist få min bænk tilbage! Hvis I vil mig noget, så er jeg i sofaen!