Det tror jeg nu nok, man kan! Men ikke endnu, vel?

Fårene er nemlig blevet sat ud som bolværk mod rådyrene! Høstfest er så overvurderet, men fejring af fårene? JA DA!

Basse kommer til at sidde foran hegnet hele sommeren og stirre betaget, det samme gør jeg fra terrassen.

Det ER nemlig verdens bedste reality show, der foregår derude! Med løbende referat.

Det er en art color run, hvor får får farvede striber, alt efter hvem de boller, om vægten passer (ja, HER er der BMI-krav!), om de er gravide, eller om de er stemt hjem og afventer afsejling til “salamiøen”.

Alt sammen styret med kyndig hånd af landmand Morten, der er mindst lige så bestemmende for deres fremtidige skæbne, som Jakob Kjeldberg er.

Dog med en enkelt forskel: Fårene kan virkeligt godt lide landmand Morten!

Det er også et kærligt spark i min røv i forhold til at få samlet den der netdør, for fluerne er mindst lige så fascinerede af fårene som Basse og jeg.

Men jeg har ikke rigtigt haft tid, for jeg har skullet passe mine 12-14 timer i sengen sammen med mine kræ, min snot og min hoste. Naboerne må have elsket at have mig til at ligge og hoste og lyde, som om jeg kastede op – klods op af deres fuldtopdækkede morgenbord på terrassen.

Når jeg IKKE sover, har jeg til gengæld haft det fantastisk! Det irriterer mig at måtte indrømme det, men mit kadaver har det rigtigt godt med ikke at skulle på arbejde og i stedet bare tulle rundt herhjemme i eget tempo.  Og lidt bliver her altså lavet! Jeg kan NÆSTEN alt i disse dage! Bortset altså fra at passe mit Supermandskostume, der åbenbart er krympet i løbet af vinteren. Men derudover: alt!

Måske mest fordi der er motiverende hjælp andetsteds fra. Kurt, som fik mig til at hoppe på ideen med gennemsigtig havelåge, tog heldigvis boremaskinen i egen hånd og borede de ødelagte skruer ud, så jeg kunne få monteret trapezpladen. Alle virker vældigt glade for resultatet!

Der gøes som død og helvede, når en bil kommer ind i gården, og når så Kurt eller Karen stiger ud, står kræene i lag og logrer. Lidt mere af den slags, og så vil haven være velventileret. Måske en papfigur kunne gøre det? Det er klart et område, hvor der skal eksperimenteres yderligere. Der er rig lejlighed, for Kurt fik ikke lov at gå arbejdsløs mange dage, før han blev efterspurgt igen. Jeg kan nu godt forstå det – det med efterspørgslen. Jeg håber bare, det smitter lige så meget, som arbejdsløshedsvirussen gjorde!

Ellers har jeg stadig opgaver nok til at holde mig beskæftiget en måneds tid eller to endnu, før jeg (måske) begynder at hænge lidt med næbbet. Indtil videre må jeg tilstå, at jeg er overraskende go’ til det der med ikke at gå på arbejde.

Jeg er også startet på sisyfosopgaven med at fjerne ukrudt på gårdspladsen (og jeg er kommet op igen, tak for alle de venlige tanker!), og problem nr. 37 er, at planterne er mange, men så små, at man næsten ikke kan få fingrene om dem! Jeg overvejer at prøve Oles hjemmegjorte Svend Auken med eddike, salt og opvaskemiddel …

Nå, men tilbage til  fårene! Jeg var jo nødt til at klippe hækken ned for at kunne følge med. Det blev ikke kønt, hækken altså, men jeg følte mig nødsaget til at tage den fra havesiden efter at have set en fed, grå satan, der bugtede sig rundt i  sennepsgræsset under den pludseligt lidt for fælles hæk med Basse i hælene.

Var det en stålorm? Nej, det tror jeg ikke, så havde Basse nok fået halen som godbid. Men jeg skulle virkeligt ikke ned og stå i brændenælder i lårhøjde med ukendte farer i dybet!

Man KAN nemlig godt få for mange dyr! Men fårene skal nok få lov at være med her lidt endnu. Basse har taget det ret pænt og været ganske fascineret af kreaturerne, lige indtil en af dem stillede sig foran hullet i hækken og STIRREDE! ONDT! Det var alligevel mere, end det blide væsen (Basse, altså) kunne tåle. Gøen virker ikke ret godt på får, må jeg sige.

Basse var nødt til at hente en voksen til sidst for at få uldtotten sat på plads. Fårene er til gengæld ved at lære at bræge ad publikummet, men om de tigger stemmer eller kræver privatliv, aner jeg ikke. Det der uld-i-mund har jeg altid haft svært ved at forstå.

Måske Basse får wildcardet i årets bondegårdsekspedition? Elhegnet har nærmest ikke været sat til i år, og før eller siden MÅ han da opdage det!

Indtil da sørger Frida for at skabe ventilation ved at grave videre under havelågen og ellers lige prøve efter med en pote efter hver gennemgang for lige at se, om hun selv kan trække lågen op.

Det er ganske berettiget, at alle er klar over, hvem der er Brain i hundekurven i Lundum!