Kære #87979
Undskyld, jeg ikke har skrevet et stykke tid. Jeg har selv siddet isolationsfængslet i den stråtækte idyl, og forsøg på udbrud er ikke gået specielt godt. Undtagen på gårdture.
Jeg bliver sultet! Så nu er jeg let nok til at springe over plankeværket i fin stil under gårdturene. Den søde af fangevogterne havde ikke fået at vide, at jeg gør den slags, når jeg har været på begrænset udgang i nærområdet, så hun lod mig tage et par ture. Nu er hun væk, jeg tror, hun blev fyret.
Men jeg har lige været på bevilget udgang i en uge! Godt nok med Gammelmor, men det er vel også kun rimeligt, at hun står for den slags, siden det er hendes skyld, jeg endte i isolation hernede.
Altså, helt alene er jeg ikke, jeg har jo snerpen, men det er næsten værre end at være alene.
Vi tog på udflugt med Gammelmor og søde Hanne, godt nok på en lukket ø, hvilket ingen havde fortalt mig. Jeg havde ellers held til at ødelægge adskillige K-A-T-T-E-hundelemme i døren, men nåede ikke ud, før jeg blev indfanget igen.
Det viste sig også at være lidt dumt. Gammelmor var ret kålhøgen, og lod mig løbe frit omkring UDENFOR. Det var fandme fesent af hende ikke at fortælle, at vi var på en ø! Så nu er jeg i endnu bedre form. Og tilbage på cellen.
Men det var virkeligt en dejlig uge! Man bliver hurtigt glad for lidt, det ved du jo. Der var både brændeovn, sofa og damer med store babser.
Maden var også formidabel! Vi fik snøfler til forret en aften! Man skal jo helst spise desserten først, man ved jo aldrig, om man er i live, når man når til den ellers. Så ned med den, så god kromad, op i sofaen og op igen med snøflerne. De smagte OK anden gang også.
Ellers var der buffet. Personalet var ret sløvt i optrækket, men de trængte sikkert også til lidt fri, så vi rettede selv festmiddagen an. Der var peberpaté, hakket oksekød, engelske bøffer, wienerschnitzel, oksemørbrad, spegepølse og så det løse. Vi var simpelthen stopmætte, da vi kom til desserten, så vi gemte osten og leverpostejen til næste dag. Det vil sige, leverpostejen fik vi aldrig, osten gnaskede vi på færgeturen til fastlandet.
Vi havde ellers prøvet at starte bilen. Gammelmor havde efterladt os med nøglen i tændingen, og så var Frida hurtig og fik låst alle dørene. Hvor er det bare urimeligt ikke at have tommelfingre! Evolution, dit røvhul!
Så Gammelmor smadrede en rude, og så var det flugtforsøg ødelagt.
Ellers lagde jeg gas ud i endnu et forsøg på at flygte, nu vi var tilbage på fastland. Uheldigvis er Gammelmor så hærdet en ryger, at der skal mere til at bringe hende til tårer!
Nå, jeg skal tilbage i iso, vi ses, kammerat!
– Basse