Monthly Archives: June 2014

Postkort fra rejsende Onkel Basse

Hej gutter

Her går det fint. Territoriet er ved at være underkastet, omend det viste sig mere besværligt end først forventet. Gødyrsbetvingerne er i flertal og det har både fordele og ulemper. Der er flere at presse mad af, men også flere, der råber og forventer at blive lyttet til. Til gengæld kan man nemmere gemme sig i mængden af gravkræ her.

Det virker også fint, det sædvanlige trick. Bare lad som om I gør som der bliver sagt og forsøg at skjul at I egentligt er skideligeglade. Er nogens lakrids blevet ædt eller er der skidt på gulvet, så er reglen som altid: Benægt, benægt, benægt!

Nordjylland er landet, der flyder med mælk og ost! Mest ost og det serveres primært om morgenen. Sørg for at gø lidt af de andre røvhuller ude i haven, så de ved at der er gravkræ i omegnen og så falder der belønning i form af ost, det samme gælder ved krager og skader.

Vi har været i skoven og jeg sørgede for at sondere terrænet grundigt, da jeg havde rystet gødyrsbetvingeren af mig. Der er mange præstelus og tornebuske, men også superlækkert græs, så det var alligevel turen værd. Fik et lift tilbage, det var fedt. Pænt stille aften derefter, men det har jo også sin charme. Jeg kom med i seng, oh yeah!

Hjemmebanen er allerede indtaget af to duller og jeg har selv den gamle med.

Den yngste, Sille, er barely legal, for nu at sige det som det er. Jeg er ved at groome hende, hun synes, jeg er skideskæg og jeg er ved at have overbevist hende om at det bare er for sjov, når jeg snuser hende bagi og kyler hende om på ryggen. Samtidigt knurrer Frida en del, hver gang Sille går derover, så hun er ved at have lært at hun bare skal gå til sjove onkel Basse.. Vi ta’r næste skridt senere, da jeg er blevet ramt af uheldige omstændigheder.

Den der allergi overfor kartofler, ikke? Det viser sig at det er stivelsen, der er problemet, og jeg spiste store mængder ris med kylling til aften og ja.. I kan jo huske det, jeg prutter en del og det er ret giftigt. Men altså, det kommer jo ud på et tidspunkt og så er det overstået. Det smagte dog skidegodt, så det er næsten det værd.

Men så fik man da sendt gødyrsbetvingerne tidligt i seng! I morgen går vi efter naboens køter, han trænger til at blive sat på plads.

Jeg skriver, når jeg har ham på plads!

Mange kærlige hilsner

Basse

 

P.S. Den gamle hilser også og siger, I skal tage flere tæpper med! Og også gerne et sted, hvor man kan lukke sin dør og få lov at hvile i fred!

P.P.S. De unge duller er helt vilde med handyr, I’m just saying.. De her er mine og gør allerede hvad der bliver sagt, men der er flere heromkring og kulturen virker sund for det maskuline behov for at udfolde sig. Begynd bare at pakke de frække underbukser også!