Monthly Archives: March 2015

En ikke-dødsannonce

Jeg lever! Men det går virkeligt skidt med champagnen her. Der er altså grund nok til den, synes jeg, men jeg bliver bare så træt hele tiden. Den der flaske, jeg ville drikke for to uger siden? Den fylder RIGTIGT meget i køleskabet endnu. Nu ligger den så dér sammen med utroligt mange æg (og alligevel altid for få til de påsketrængende) og endnu flere hotdogpølser til min fødselsdag. Jeg har lært lidt fra housewarmingen, så jeg har bare inviteret alle, jeg mente var geografisk tæt nok på, og så må vi ellers fryse røven ud af bukserne i skoven over en hotter og en bajer. Måske to, hvis de er søde. MEGET søde!

Jeg prøver også at klemme et fællesskab omkring white russians sammen i samme periode, for russerne har det virkeligt hårdt pt! Jeg synes sagtens, man kan sende sin støtte til Ukraine, mens man drikker white russians. Dialog er vigtigt.

Ellers.. Ja? Det er min private regel, at der max må gå en uge mellem hvert indlæg her. Faktisk optimalt en uge, for der er utroligt meget junk i mit hoved, som offentligheden virkeligt ikke bør belemres med.

Jeg? Ja, jeg holder fri og får skældud.Jeg bliver åbenbart gevaldigt understimuleret uden den jævnlige køretur til og fra arbejde, så jeg har været ganske blank for ideer ift. et indlæg af en lidt underholdende karakter. Det må så åbenbart vente. Kræene er også kedsommeligt artige med mig hjemme hele tiden – sådan da.

Jeg får heldigvis ikke skældud for at holde fri, nej, jeg får skældud for at arbejde! Jeg ville ønske, at der stadig var nogen i min omgangskreds, der blev overraskede, når de hørte påstanden om, at mit forhold til arbejde er usundt.. Det er over 1 år siden, jeg startede på Smerteklinikken i Give, hvor de gerne lige ville vide, om jeg havde et misbrug af stoffer eller alkohol.

Det kunne jeg sagtens sige nej til, for mit junk er andetsteds, og jeg har SVÆLGET i det! SUKKER, SUKKER, SØVN, SØVN, ARBEJDE, ARBEJDE – og så hellere noget med trekanter på end at skære ned på det andet! Tag gerne min medicin, OK, men resten? NEJ! Men “tæv-på-Stine”-ugen har været intensiv, så konklusionen er, at jeg er en tumpe med selvindsigt nok til at indse, at jeg er en tumpe.

Det er ikke den mest handlingsorienterede tilgangsvinkel, så jeg er gået videre til “jeg er en tumpe, der ikke gør det, der er sundt”. Og det sunde er mine hvil, 5×30 min pr. dag, hvor jeg er i gang med mindfulness eller noget lignende. Hvis ikke jeg overholder hvilene? Sur mås, ingen behandling, siger den benhårde og fornuftige fysioterapeut på smerteklinikken!

Jeg når  dog som minimum 3 hvil om dagen pt. og tror at devisen “lidt er bedre end ingenting” er effektiv ganske langsigtet. Jeg godtog allerede præmissen om at hvilene virker sidste sommer: Nervesystemet er overbelastet med smertesignaler og trænger til afstressning. Der er så et stykke vej fra tanke til handling, når man er mig.. Det er gået støt nedad bakke siden 2008 og alle mine tiltag virker ikke det mindste, så jeg er faktisk endt der, hvor jeg må erkende at jeg ER ansvarlig for mine smerter i dag, for jeg tror på hokus-pokus-meditationshvilene.

5×30 min i sengen..  OG krav om en fast døgnrytme!

Det lyder faktisk værre end det er. De første 2 hvil skal ligge med max 1½ time i mellem og det sidste må ligge ved sengetid. Så skal jeg bare lære at “kl. 23” betyder “gå i seng og læs”, “00” betyder “afslapningsnoget”, “01” “hvorfor sover du ikke for længst?!!!” og kl. 9 “prøøøøøv at stå op!”. Hvilene er MARKANT nemmere end kravet om en eller anden form for døgnrytme.. Men det giver igen irriterende god mening.

Gravkræene er fuldstændigt rundforvirrede. Fedt nok at jeg tåger rundt herhjemme hele tiden, men det der svingdørs-sengeprincip? Ej, vel? De er måske ligefrem en smule stressede over al den hoppen op i seng, falden i søvn og ud af seng igen, Frida er i al fald begyndt at gnave i virkeligt mærkelige ting. Mit hjem flyder med gennemgnavede toiletpapirruller, hvilket ville være fint nok, hvis ikke det var fordi, jeg gemmer rullerne til et kreaprojekt.

Ja, det vil Frida naturligvis skide på, det er heller ikke hendes problem, og i det mindste har hun nu sikret sig papir til bagefter. Hun vil dog helst bare gerne have noget stabilitet på sengefronten! Og en gåtur hver dag! Og mad! Og godbidder! Og så bare en smule ro! Er det VIRKELIGT for meget at forlange?!!