Ak ja, dag 2 i malingens tegn er nu nået. Forsøger at få lysnet stuen yderligere ved at male vinduer og karme hvide indendørs og nåede 2 omgange i går. Og så blev jeg så ramt af kroppens hævn og sov 18 timer. Værsgo!

Så nu er klokken 18 og vi venter i spænding på at the drugs virker og jeg kan komme i gang med sidste runde.

Kræene føler sig så forsømte at Basse selv kommer ind, når han har gjort noget, han ved, han burde få skæld-ud for. Det er skidt, er det!

Og det er faktisk lige blevet en tand værre! 3 omgange er tilsyneladende ikke nok, opdagede jeg, da jeg havde malet to ud af 3 vinduesrammer for 3. gang og bestemte mig for at rotere og tage et par af vinduerne i haven.

Det her er grunden til at der ikke skal ryges smøger i mit hjem, kære Ilberger! Og jeg tror faktisk også, jeg kan udpege stedet, hvor bongen stod, de samme pletter er nemlig centreret omkring een af bjælkerne og loftet – længst væk fra brændeovn og skorsten.

Gravkræene er godt tilfredse med at malerprojektet stopper for i dag, de har travlt med naboernes plejekræ, en ung labradortæve.

Jeg tror faktisk, det er Tommys skyld, at de ikke kan fordrage labradorer, ærligt talt. Hans kræ har truet med mange onde ting, såsom gravkrærulning i sne. Det skal nu gå ud over den søde tøs i nummer 30. Kræene har også opdaget, at når de gør nok, så kommer naboerne nogle gange over og klapper på de små stakler.

Jeg kan så se, hvad jeg skal bruge de næste sygedage på, omend jeg stadig diskuterer med mig selv hvor meget, jeg gider gøre ud af det. Jeg tror, vi ender med at jeg ikke gider pudse dem ned igen, før de får med STOP-grunder og så hvid træmaling een gang til. Normalt plejer jeg i det mindste at få noget UD af det, når jeg overanstrenger kadaveret, så jeg er ærgerlig!

Og minder mig selv om at som en del af projekt “lev et normalt liv-sygemelding”, så er det sikkert fint nok at skulle male een gang til.

Nej, det er faktisk bare ordgas. ØV MED ØV PÅ!