Det har været et par vilde uger, så jeg vil naturligvis straks beklage den manglende opdatering. Men NU er jeg her! Virkeligt meget!

Jeg aftalte sidste arbejdsdag med mig selv og kl. 19.05 onsdag aften fik jeg givet hånd til Kim og takket af, og fra nu af må Post DK altså sejle sin egen sø. Der er heller ikke ret mange mennesker tilbage, så der burde være  en chance for at få noget at spise på den tømmerflåde. Jeg tudede næsten heller ikke.

Tog en arbejdsløs-for-V-dag torsdag, hvor jeg blev i sengen og fredag er gået med afslutning på smerteklinik. Hvis jeg fik kursusbevis for medicin i praksis, så havde jeg scoret en 12’er! Uden tvivl! Sygeplejersken nåede dog lige at give 1.præmien videre til brevchefen: “Ja, altså, det er ikke pænt at sige, men hvor er det godt, du blev fyret! Tror dit hoved stadig, at du kan arbejde 50 timer om ugen?”. Jeg beholder præmien selv!

Nu skal jeg have kigget på min to do-liste. En del punkter omhandler det famøse vandrør, om hvilket taksatoren sagde “ja, altså, jeg er ikke helt sikker på årstallet, men det var vist engang i 60’erne, de holdt op med at producere den type rør”. Hurra for salgssminke! Og ja, Stine betaler, for hun var underforsikret, og røret var over 20 år gammelt.

Kender I udtrykket “pengene forsvinder i et hul i jorden”?

Værsgo, her er 15.000:

Min HELT egen ønskebrønd! Har smidt en krone i og ønsket, at rørene holder op med at lække.

I det mindste får Basse mænd i arbejdsbukser en masse, hvilket jo i hans øjne er en ubetalelig oplevelse. Sådan oplever jeg det sjovt nok også.

Men NU er den landlige idyl stukket ud på den store sø, også kendt som Offentlig Forsørgelse. Kun de fede flyder ovenpå her, så jeg har været heldig!

Kræene hilser, og er for øvrigt ikke ret søstærke. Umiddelbart passer det her hjemmegående-noget dem glimrende, også selvom det foregår i sengen. Cykeltrailer er ankommet, Rejsekort er bestilt og kræene har taget de første træningsrunder i “transport i transportkasser”, og mine støjsensitive ører led overlast.

Iceage (punkbandet, gamle røvhul!) ligger ret meget i key med Fridas hylen, så der blev skruet grundigt op i bilen. Frida har naturligvis lært at bryde ud af kassen på rekordtid, men øvelse gør mester og så videre! Efter at hun røg i bur med Basse blev der meget, meget stille. Alle overlevede og snart overvejer jeg at prøve at slæbe dem med på toget.

Jeg fik heldigvis stor hjælp af kræene på Hovvej, som ELSKER kasser! Det er gravhunde, vel at mærke. Som bor hos manden, der hader katte. Så heldigt, han ikke bor sammen med sådan nogle kattelems-og-kasse-elskende-kræ-der-hader-regnvejr-og-kulde-katte, men i stedet har gravkræ. Min behov for en arv får mig til at undlade at påpege ironien i dén situation.

Så her er et billede af kassekræ – og Frida med fanklub:

Hver sin smag

Jeg skal vist skynde mig at dyrke “låst fast i systemet”-rollen, det varer ikke evigt. Uden at jeg helt har forstået hvordan, så slipper jeg for praktik nr. 2 og skal i stedet til eksamen hos rehabiliteringsteamet, der kan idømme mig et fleksjob. Eller en praktik mere.. Eller et ressourceforløb *gyyyyyyys*

Men enden er nær! Hvilket betyder, at jeg også er bagude ift at få skrevet cv, ansøgninger etc. Jeg har faktisk for travlt til at arbejde pt, så det passer meget godt ind. Gik dog glip af chancen for flere skingre toner i dag ved at møde op i Horsens by og spørge Helle Thorning, hvor godt hun selv synes, det system er skruet sammen. Men mine ører magtede ikke mere efter kræenes serenader i sidste uge.