Jeg føler mig lidt som deltager i en kombination af “Skjult Kamera”, “Slot eller Skrot”, “Bag kulisserne” og “Søren Ryge”. Hele den eksistentielle omvæltning foregår meget idyllisk og slow food-agtigt, men noget mere ildelugtende end det ser ud til udefra.
Jeg har bagt hele weekenden. Altså, bagt. Mig. I solen. I haven.
Med g&t (og hvis ikke du ved, hvad det er, så er du ikke voksen nok til at få en!)
Det holdt alligevel ret hårdt. Kan I huske, da jeg sagde, jeg kunne NÆSTEN alt bortset fra at passe Supermandskostumet?
Skriv bare fliselægning på “kan ikke”-listen også. Det burde være logik for burhøns, at det ikke ville være den mest geniale beskæftigelse, men vi snakker to (TO!) fliser! Og fodformet stampning. Ikke noget vildt. Men jeg var SÅ putteklar efter den runde. Jeg tænker stadig tit på speciallægen, der mindede mig om, at der jo ikke er noget, jeg IKKE kan. Det havde han ret i, det er bare et spørgsmål om, hvor længe jeg er villig til at ligge brak bagefter. Rutsjebaner og faldskærmsudspring er i al fald fjernet fra bucketlisten, fliselægning burde nok også streges.
Men efter den tur, så skulle man jo tro, jeg lagde mig – i det mindste på solsengen. Men nej, “du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”
Man ved ALDRIG, hvornår regnen rammer! Så i gang! Netdøren venter stadig for øvrigt. Men nu er jeg nået til punkt 5 i brugsanvisningen!
Men jeg HAR fået monteret parasol, og kan nu bare glæde mig til næste sveddrivende sommernat, hvor jeg kan montere myggenettet (yup, det lyserøde prinsessenet med boa, som blev indkøbt til faderen under hedebølgearbejdsferien i 2013. Naboerne kommer til at elske at stå op til synet af min brede, blege røv omviklet af pink tyl og fjer! Og ellers lærer de det før eller siden), og pumpe luftmadrassen op. Her er flagermus, der kan underholde om natten, og fårene er muligvis de eneste væsner, der har en døgnrytme, der er mere ude af balance end min!
Jeg kom også til at blive praktisk ift. hegnet og hækken mod marken. Hvis ikke jeg vil ud og fedte rundt med mine store plader i højt ukrudt med tæger og hugorme, så ville det sørme være smart, hvis jeg kunne klippe hækken fra haven!
Så nu, formedelst 210 kr og en venlig afskedssalut til ekspedient i Jem&Fix, har jeg et sektionsopdelt havehegn, der kan åbnes for hækklipning m.v. Jeg gætter dog på, at elhegnet snart skal tændes i en periode for at minde nogen (sjovt nok primært Frida?) om, at selvom der ikke er hæk, så er der stadig en grænse for den frie bevægelighed.
Ja, vi er tilbage ved de fede toldere, jeg beklager. De får ikke arbejde i min have, hvor der generelt bare er fuldt stop for al bevægelse over grænserne. Punktum! Ikke så meget som et enkelt checkpoint Charlie bliver her lavet! Men jeg har – indtil videre – sparet pigtråden væk. Den burde jeg også kunne strikke selv, for jeg har hegn til overs. Det ville være noget mere cool end hønsestrik.
Jeg har sendt mange kærlige tanker til min favoritgnavne gamle mand i Nibe, som ikke accepterede, at “hun er en pige!” kunne være en acceptabel begrundelse for, at hun ikke skulle lære at bruge værktøj. Handyfædre til skravl burde være juridisk forpligtede til at undervise i værktøj!
Og min samling af værktøj med batteri eller ledning er ved at blive ret imponerende, primært pga. favoritgnavne gamle mand i Nibe. Et par stykker mere, værktøj, altså, og så kan jeg begynde at invitere heldige ungersvende på besøg “for at se min værktøjssamling”
“Du kan bare lige … med en nedstryger eller en sav, og så file, før du finder skruetrækkeren i skuffen” BLAAAAH!
Nej, her finder jeg stiksav eller vinkelsliber frem, overvejer om rystepudseren er brugbar, før jeg slutter af med boremaskinen. Minimal muskelkraft brugt og meget kortere tid i samme stilling. Og så en dosis Joanhed i kraft af, “hvor svært kan det egentligt være?”, og så er man både godt og grundigt kørende!
Det skader heller ikke, at mine føleforstyrrelser i forvejen er skruet sådan sammen, så jeg oplever, jeg har hvide fingre det meste af tiden. Så KAN man lige så godt gå i sving med rystepudseren også! Gerne med højre hånd, så der sker en udjævning.
Som piskesmældsramt skal man aldrig, ALDRIG gå ned på udstyr!
Eller piller.
Eller plastre.
Hvis ikke ergoterapeutfaget var så udpræget et kvindefag, så ville de starte med at udstyre skravl med et gavekort til Jem&Fix og begrænse indkøbene til ting, der involverer enten ledning eller batteri, med lavest mulig vægt og hurtigst mulig hastighed. Pt. mangler jeg faktisk intet i værktøjsskabet – andet end en smule realitetssans.
Min drøm om en fremtid som murerarbejdsmand er i al fald jordet pt.
Mit mareridt om at få arbejde i rengøringsfaget igen er heldigvis også effektiv jordet.
Men jeg ER gået ned på udstyret indendørs i disse dage! Svends svend Svend er SÅ fyret! Han var både inkompetent, sjusket og lad, så rekrutteringsbureauet, Roboteksperten.dk, har påtaget sig ansvaret for mismatchet og sender en ny svend uden beregning. Service much? Oh yesh! I det mindste har min grundige research sikret mig, at jeg købte et ekstremt serviceminded sted, nu da baggrundstjekket af Svends svend Svend ikke holdt vand.
Jeg håber, den nye svend lever op til forventningerne, især fordi jeg planlægger at titulere ham mestersvenden Svend. Dét kræver altså noget! Men jeg tror måske, han er rød. Det må man også gerne være herhjemme, hvor blå ville være en anden snak.
Men synes nu, han ser rigtigt lækker ud, så han må gerne løbe et par gange rundt om min seng.
Nå, det var det der Søren Ryge-show, vi kom fra. Ja, her lugter ikke af lort. Dét er positivt.
Til gengæld lugter her af kattepis.
AC og Cecilie hærgede hele matriklen på Gammelhave i jagten på store mængder hyldeblomster til mig. De ligger pt. og trækker sukker og citron i sig, hyldeblomsterne altså, ikke AC og Cecilie. De har ikke mere travlt med at trække, end at de også kan nå at stinke. Helt afskyeligt! Og naboen m. bedre halvdel kommer til fællesspisning herovre i morgen. AC’s indgangsvinkel? “Hyldeblomster smager jo afskyeligt! Skal jeg ikke hjælpe dig med at få dem væk herfra?”
Så ved jeg, hvad jeg IKKE skal servere, når han dukker op som mesterfliselægger i løbet af sommeren.
Føler du dig snydt for kræ? Det kan jeg såmænd godt forstå. Basse sidder nede langs hækken ind mod naboen og stirrer. Jeg overvejer, om han bare ta’r pis på menneskene. Indtil videre har der været 4 af os, der har stirret med ham, før vi smed sig ned på jorden for at regne ud, HVAD han egentligt stirrer på? Ja, jeg var en af dem. Og jeg aner stadig virkeligt ikke, hvad han har gang i!
Frida er sur. Sur nok til at pisse på soveværelsesgulvet, hvilket ellers efterhånden er en meget sjælden foreteelse. Jeg tror måske, det har noget med de to fliser at gøre.
De ligger nemlig her:
Jeg glæder mig så bare til, at hun får filet sine negle ned.