Jeg har åbenbart en virkeligt udødelig flaske champagne i køleskabet nu.

Den skal ud, når der kommer penge! Som i mere end 5 cifre!

Jeg har både jaget, parteret bjørnen og solgt skindet, før jeg overhovedet havde spottet den. Og nu lugter her altså en lille bitte smule råddent. Det er muligvis bare Basse, der har fundet vores tømmermændschips, men jeg tror altså, det er den bjørn der.

Det lader til at “halvt erhvervsevnetab” åbenbart er inkl. en del andre detaljer. Bl.a. “minimum halvering af indtægt, uanset om den er offentlig eller privat”. Meget smart måde at sikre, at det igen er dem, der har mest, der får mest. Det var nok ikke helt dumt fortsat at være medlem af den der fagforening. Vi får se. Indtil videre er jeg bevilget månedlige ydelser i september også.

Champagnen bliver rykket liiiiidt længere tilbage i køleskabet, mens vi venter. Advokaten på forsikringssagen har bestemt sig for at vi skal skrue tempoet op, så det gør vi så.

Når jeg altså står op. Hele huset er blevet malet og ditto er hegnet og vinduerne, mestendels af moderen, forstås. Som også klarede det huslige. Men her VAR rent, før hun kom! Jeg sluttede heftige arbejdsdage af med den lokale byfest sammen med Joan.

De der landsbyfolk er eddermanme vilde! Så vidt jeg husker. Det er længe siden, det har været et salgsargument for mig, at noget er i kravleafstand fra min seng, men hold da op!

De var nu også ret luskede, jeg siger det bare. Alt var billigt, og så har nogen i området lige fået knaldet et lillebitte bryggeri op. Som faktisk laver god, mørk øl! Den kamp var simpelthen tabt på forhånd. Trægulvet i teltet var også så skævt, så den der med “at gå lidt sidelæns” ikke nødvendigvis kunne tilskrives alkohol, det var virkeligt smart. Til gengæld var det så ret svært at vurdere, hvornår jeg nok ikke burde have været mere tørstig. Det burde have været et hint af de større, da jeg gik med til at danse. Og ellers var det det, da jeg snublede på det pilskæve dansegulv, heldigvis et nummer, jeg ikke var ene om. Men så er det jo bare op igen og i baren!

Det er vist første og eneste gang i min skravlede tid, at det er lykkedes mig at blive beruset nok til ikke at mærke, jeg havde ondt, så 12 timer senere var jeg hjemme i seng. Nogen havde været så søde at holde morgenfest 2 huse herfra. Jeg var glad. Meget glad.

Det var jeg også dagen efter, da vi havde ventet i utroligt mange timer på, at een af os var ædru nok til, at det var lovligt at køre på McDonalds. Efter heftige Burgerking vs. McD-diskussioner, som bare er alt for eksistentielle at føre post-byfest i Lundum. Her en uge efter er jeg ikke helt så glad, hvad-jeg-end-har-forstrakt-i-underbenet gør stadig afsindigt ondt!

Jeg undslap for øvrigt ret mange kvaje- og genebajere i festteltet, muligvis fordi jeg var for fatsvag, hvilket min økonomi værdsætter.

“Hvordan har gravhundene det? Skal de bare efterlades hjemme, mens du sidder her?”

“Vi har da mødt hinanden før, var du ikke ovre at hente din hund hos mig engang? Er den død? Synes, det er noget tid, siden den har været der”

OK, de sidste to linjer er ren kunstnerisk frihed, “løgn” er så hårdt et ord, men Basse har  ikke holdt udbryderpause – overhovedet!

Sidst var mens moderen var på besøg, og et stuevindue var blevet åbnet for at få frisk luft ind. Det er også NÆSTEN som en hundelem!

Fik det lukket og SÅ ud efter møgkræ. Basse blev indhentet af rygende polak i undertøj, hvis multitaskingevner, jeg stadig er vildt imponeret over. Basse havde også klart undervurderet ham.

Anden gang ( … Ja, det var sådan en dag) puffede de til vinduet, hvorefter det åbnedes igen, og så kunne jeg starte forfra. Tredje gang er jeg ikke helt sikker på, hvordan røvhullet slap ud, men jeg er noget bekymret for om en af hans mange flugttunneller måske har været rigtigt planlagt. Havde den landlige idyl været israelsk territorium, så var hele haven blevet gravet op, dækket med 3 m beton, en enhed soldater placeret på udkigsposter og så med græstæppe over, hvis jeg virkeligt insisterede og havde noget at skulle have sagt.

Det er så heldigvis ikke israelsk territorium, men jeg overvejer stadig at kontakte Mossad for lige at høre lidt mere om det her projekt: Israelsk opfundet tunnelfindingssystem

Det ryger i al fald på min ønskeseddel, søde mor og far! Og indtil da kan jeg anbefale at smide hømhøm i tunnellerne, det får selv Basse til at nægte at sætte poterne i mere.

Jeg vil godt lige påpege, at jeg på trods af disse overvejelser og tiltag stadig er noget mere human end opfinderne, jeg giver de internerede både mad, vand, medicin og solskin.

Den sidste uge har de så næsten kun været interneret indendørs. I soveværelset, hvor jeg stadig venter på at være kommet mig over byfest og malesjov, hvilket især en nabo er glad for.

Mærkeligt nok lader det ikke til at alle elsker gravkræ?

Ja, man forstår det jo ikke!

Han var sikkert glad for, at jeg kort efter at være kommet ud af sengen igen i flere timer ad gangen end 6, valgte at skrubbe bryggersgulv, og så gik i seng igen.

Det er måske ikke så mærkeligt, at jeg det meste af tiden mener, at Frida er inde i en knald-i-låget-periode, hun har sikkert cellekuller.

Pt er hun hvalpesyg, samtidigt med martyrambitionerne (hun venter åbenbart også på Mossad), så nu fodrer hun sig selv, siden nogen har stjålet hvalpene, og patterne er fulde, og så behandler hun ellers Basse og jeg som dem, der har stjålet dem.

Det har nok heller ikke hjulpet på hendes kuller, at der har været adskillige seancer med tordenvejr. Alt, jeg har prøvet indtil nu for at vænne dem af med deres panikgøen, har slået fejl. Indtil nu!

Jeg kom i tanke om tordenkaffe, og tænkte, at det ikke virkede helt dumt at vænne kræene til at tordenvejr er lig med trøstespisningsvejr! Så vi har siddet i sofaen med en enorm spand snacks og leget “en til Frida oooooog så en til Basse ooooog så en til Frida …” og ret langt hen ad vejen vil Basse hellere snacke end gø. Han er i al fald ret nem at aflede, også selv om Frida gør sit yderste for at få trykket på alle hans knapper.

Nå, jeg har ikke tid til mere, jeg har planer, jeg har forsømt. Såsom at gå i seng igen. Godnat, vi ses om et par uger!