Jeg er lidt glad over allerede at have besluttet, at det der sommerhusejerliv ikke skal være i en længere periode. Jeg er så småt nu ved at være “kommet mig over” vores tur til Nordjylland i sidste weekend, og det ta’r altid lige et par dage at komme ovenpå igen.
Skifteretsattesten kom fredag, så nu begynder vi så småt at røre på os. Første skridt er ny bil, hvor jeg allerede har fået et par gode tilbud, og nu venter på at høre endnu et tilbud mandag. Det ser ud som om den skal hentes i det nordjyske.
Fredag blev afsat til søvn, søvn og søvn, det var første dag, hvor kalenderen var tom, og det var tiltrængt. Så jeg stod op ved middagstid, åbnede fordøren, og så skred jeg i seng igen – og 5 minutter senere lå der så også to hunde, der boblede videre, selvom de nok hellere ville have haft 1. aftensmad (det hedder det, når man prøver at fodre længe nok efter at være stået op så hundene ikke får den ide at vække mig, fordi de er sultne. Vi får se hvor længe den går!).
Æsel var også lidt flad efter at være blevet vaccineret onsdag aften. Vi har også fået flere øjendråber, og jeg drypper stadig løs, selvom det ser en del bedre ud nu! Hun sagde til gengæld ikke en lyd ved stik, men dyrlægen er jo garvet og dygtig til at distrahere.
Basses knude? Ja, det gik jo som forventet, og jeg havde allerede tænkt, at det egentligt kan være lige meget. Hvis det er kræft, så skal der ikke gøres noget, han er jo 14 år og mit mantra er at hundene skal have et godt liv hellere end et langt – og han har såmænd fået begge dele. Dyrlæge mener ikke at det er kræft, men det kan kun undersøges, hvis den bliver fjernet. Han går ikke ind for biopsier, fordi han mener, at det kan sprede sig, hvis der bliver prikket hul i en ondartet knude, så han nægter at lave dem. Min mor syntes det lød fornuftigt, så det holder jeg også fast i. Men jeg blev som sædvanligt bedt om at holde øje eller komme igen. Nu tænker jeg lige over det, men jeg tror bare, den får lov at være. Han har et hav af fedtknuder, det får ældre hunde jo, så hvis han skal i narkose og have dem fjernet hver gang, så bliver det et større projekt, der absolut ikke vil gøre hans livskvalitet bedre.
Ellers er weekenden desværre gået med lort, lort og lort. Æsel har fået tynd mave og mit forsøg på at fjerne alt andet end tørfoderet viste at det ikke blev bedre af det … Så lørdag fik hun dobbelt op på probiotika og den sædvanlige BARF-klump også, og det hjalp heller ikke.
Søndag blev brugt i sengen efter at jeg havde malet hegn lørdag. Den slags gør jo nas, men der var også en ekstra grund til at jeg lavede en Maude … Nu var jeg nemlig blevet bekymret nok for Æsels mave til at sætte hende i gang med at faste et døgn, og da vi ramte middag var der ikke mere lort i hende, og hun ligner nu det, hun er: En udsultet, stakkels lillebitte hvalp, som ingen kærlighed får! Eller noget i den stil, altså, hun ser fandme sølle ud, men hun ta’r tillidsbruddet og sulten med ophøjet ro, må jeg sige, så det er egentligt bare mig, der skammer mig.
Basse sulter med hende og ta’r det også OK, og nu sidder jeg så her, mens en større pose kyllingefilet er ved at blive skamkogt med al den ris, jeg har i huset, og så håber jeg, hun får en chance for at sove i nat.
Hendes humør er højt, energiniveauet ligeså (selvom hun er virkeligt god til at matche resten af husholdningen, så når jeg erklærer sengedag, så tøffer Æsel med) og hun får drukket en masse også, så jeg prøver ikke at være alt for bekymret.
Det er dybt åndssvagt, ærligt talt. Jeg har jo haft gravhunde med diarré et utal af gange, og det fik vi såmænd klaret fint og alle overlevede. Æsel er bare enormt meget stadig første baby her i huset!
Det skal så nok blive ret underholdende uanset hvad. Vi skal til møde med jobcentret i morgen, Æsel og jeg, og jeg tænker der er en vis risiko for at hun kommer til at overskide deres grønne område med bæer, jeg ikke har en jordisk chance for at samle op. Jeg kender til RIGTIGT mange jobcentre, der har fortjent den slags, bare ikke lige mit, ærligt talt.
Nu får vi så se om vi igen skal til dyrlæge i morgen. Jeg trøster mig ved tanken om at han allerede ved første besøg sagde, at hvalpe er ultramodtagelige overfor alt, ligesom babyer, så det bliver forhåbentligt ikke resten af hendes liv, der kommer til at gå med dyrlægebesøg ugentligt.
Kyllingen har kogt i 30 min og skal lige have mindst 30 min mere, og Basse er nu begyndt at gøre opmærksom på, at det her altså overskrider vores aftale om at han lader mig sove, hvis jeg så bare prioriterer mad som det første, når vi vågner!
Det har jeg så også gjort. Så nu sidder jeg her med verdens værste smag i munden og spiser aftensmad foran mine mishandlede små kræ!
