Kære #87979

Planen virkede ENDELIGT! Kvinder er fandme sløve i optrækket, men efter måneders pischikane er gødyrbetvingeren hjemme igen, hver dag. Hun påstår godt nok, at hun strejker, men “mine kræ kan ikke være alene i 3 timer” er nok også lidt grænseoverskridende at fortælle offentligt.

Frida har ellers mindsket chikane som respons på, at der blev udleveret kødben, hver gang gødyrbetvingeren smutter, så jeg er lidt vægelsindet omkring hvordan jeg har det med at hun går hjemme hele tiden.

Eller – gødyrbetvingeren tror, det er kødbenene, der virker, men det skyldes vist mest, at Frida ikke længere helt tror på min historie om kinamanden i skabet, der elsker langbenede hunde, fordi der er mere lår at gnave i.  Jeg ta’r historien op igen, når der bliver behov for en genopfriskning.

Gødyrbetvingeren udvandrede igen i dag, i flere TIMER, for så at komme hjem, åbne døren, og så knalde den i hovedet på os igen for at gå over til den søde nabo med en dusk blomster.

Jeg fatter det ærligt talt ikke, men du ved, kvinder … Det er immervæk OS, der lufter naboen hver dag! Og hun siger selv, hun passer på vægten og helbredet ved at gå ture, så faktisk sparer vi hende for fitnesscenter og giver gratis underholdning. Hun er noget så fascineret af, hvad sådan nogle hunde gør, og vi slipper afsted med alt! Og når jeg siger alt, så mener jeg ALT! Frida er sluppet afsted med at æde mange spændende ting, og rulle sig i døde dyr, og jeg ordner mine ting, mens hun holder opmærksomheden fanget.

Vi kunne sådan set blive et OK makkerpar til sådan en omgang tricktyverier.

Men uanset hvad: Hvor er VORES belønning?! Kødben burde regne som manna fra himlen!

Lur mig, om ikke gødyrbetvingeren igen har kradset betalingen til sig. Måske jeg skulle fortælle Frida om monsteret under sengen, der kun kan lide tæver … Så får vi se hvad slavepiskeren synes om at ligge på den våde plet!

Nå, slut herfra. Det er forresten blevet forår, hvis nu du er i iso igen og ikke har opdaget det. Færre rotter, flere mus og fugle!

Venlig hilsen

Basse