Frida er spiseforstyrret, hvilket betyder at hun i denne tid ikke spiser ret meget. Det gør Basse så til gengæld! Frida er heldigvis ikke mere forstyrret, end at hun har spist sin del af de rosiner, kræene fik tænderne i, mens jeg var uopmærksom.

Det er mere, end Basses sarte mave kan klare, så han rumlefiser. Døgnet rundt. Flere døgn i træk. Og skammer sig ikke det mindste! Jeg er bedøvet det meste af tiden, og har vinduer og døre stående åbne konstant, mens jeg glæder mig over, at jeg trods alt har fået leveret brænde, og så må jeg bare leve med at overfladen stadig er lidt fugtig, og kræver heftige hjælpemidler til opstart. Det har heldigvis kun været en enkelt gang, jeg har skabt eksplosionsbrænde i brændeovnen – i år. Men jeg savner virkeligt den forkølelse, jeg havde for et par uger siden, hvem ville have troet, det var muligt?

Jeg SAGDE jo, han ikke bare var fed! Tydeligvis rummer han et tarmsystem af betydeligt omfang.  Jeg er nu skredet til barskere midler, og har fodret ham gavmildt i håb om at råddenskaben bare skal igennem før bedre tider oprinder. Han fedter vist mere for at komme på skånekost, efter at han opdagede, at det i hans tilfælde kun dækker over kogt kylling, siden nogen ikke kan tåle stivelse …

Men no cigar! Mit dagligvarebudget for de næste 7 dage er brugt op, og nogen er ikke i så kritisk tilstand, at jeg går i sparegrisen. Til gengæld får det rådne dyr så heller ikke de okseben, der ligger i fryseren, før stanken er et overstået kapitel!

Jeg fik lavet et dumt stunt med at træde ned på trædeskamlen i badeværelset i mørke, og havde glemt, at den var flyttet, så Svend kunne komme til. De der ekstra 10 cm har i stedet banket sig op i nakken, så vi er gået i hi i sengen i disse dage. Jeg syntes ellers, mit hus har en ganske god størrelse, men soveværelset er frygteligt lille i selskab med Basse i disse dage!

Frida nægter at sove under dynen, for Basse ligger strategisk placeret mellem mine ben og med snuden på en af mine ankler. Det får sendt gasserne op i Frida- og gødyrsbetvingerzonen, og Frida er udvandret i protest. Kunne hun komme ud af soveværelset i det hele taget, så havde hun vist gjort det. Evt. som udvandrer til varmere himmelstrøg. Det gør mig ekstra glad for hendes aversion mod børn, ellers var der risiko for at hun puttede sig i en småbørnfamilies kuffert og flyttede med til Barcelona.

Men heldigvis kan følgevirkningerne af bedøvelsen rummes i den nye hverdag i Lundum. Den, hvor vi bare går og feder den. Jeg venter i spænding på den depression eller nedtur, jeg havde forventet at få af at gå herhjemme og bare gå, men det går faktisk OK. Hvilket er heldigt, eftersom jeg stadig er svimmel meget af dagen, og er nødt til at tage en slapper for ikke at forværre det.

Jeg har læst, at det er stressende at være arbejdsløs, og jeg syntes egentligt, jeg var ret empatisk ift. de arbejdsløses situation førhen, men det handlede jo stadig ikke om mig.

Det gør det så nu, og jeg vil ikke bruge betegnelsen stress, men der er godt nok dømt fri leg i boldrummet oppe i mit hoved. Der står mange ting på min to-do liste, og den er ikke uoverskuelig, men det er den så alligevel. Hold op, hvor fylder små ting pludseligt meget, for alting handler nu om mig, mig, mig!

Godt nok ER jeg verdens navle, men det ville være rart at være en bisætning igen med et arbejde som det væsentlige. I stedet fortsætter jeg med at lære at navigere i det system, jeg nu er en del af. Som ansat blev jeg betegnet som værende dygtig til at forstå virksomhedskulturen og  agere indenfor den kontekst, og det var altså ment som en ros og  en kvalifikation.

Hvis jeg lærer det i min nye situation? Så er jeg en kalkulerende samfundsnasser, der tydeligvis har mere travlt med at udnytte systemet end med at blive selvforsørgende!

Jeg sidder lige nu i en skatteyderbetalt kontorstol, som er bevilget til de 6 ugers selvvalgt uddannelse, ledige har ret til. De 6 uger halter det stadig noget med.

Jeg har nemlig været så uartig at kaste min kærlighed på et introkursus til SAP. Rent fysisk bør jeg jo have et kontornusserjob af en art, men er akademisk underlegen ift. de andre ansøgere, udover at være i den kasteløse fleksjobberkategori.

Fleksjobbere er sådan en art lykkepose. Du kan få fingre i de mest overkvalificerede mennesker overhovedet fra den kategori, fordi deres ekspertise er ubrugelig som deltidsansatte, så hvis du som arbejdsgiver stikker hånden i posen, er der stor chance for at få gevinst. Og fleksjobbere er vildt taknemmelige over at kunne bruges i det hele taget!

Jeg er så lige det modsatte af gevinsten i lykkeposen. Jeg kan en masse, har papirer på meget lidt, og kan arbejde indenfor et fag, hvor der er rigtigt mange uddannede, der søger de samme jobs som mig.

Så jeg kendte SAP af omtale fra PDK, og vidste, at det er et fandens bøvlet system, men også det system, der fungerer som tovholder for stort set alle organisationsområder i større virksomheder. Alt fra budgetter til lagerstyring, regningsudskrivelse og lønhåndtering kører via det system, så det virkede virkeligt fornuftigt! Især hvis jeg bagefter kan finde en praktik, hvor jeg kan få lov at arbejde med SAP i praksis i en virksomhed af en størrelse, hvor det ikke er et spørgsmål om liv eller død, hvis en ansat ikke kan arbejde over, og hvor der er fokus på corporate social responsibility.

Men ja. Jeg prøvede at finde ud af hvordan fa’n jeg kan få dispensation til at tage det kursus, desværre uden held.

Jeg sad i samme periode og undersøgte, om jeg evt. kunne tage et modul mere i min erhvervsakademiuddannelse, og falder så over noget spøjst. Jeg kan enten tage fagene som jeg har gjort hidtil; 1 fag ad gangen a’ 15 aftener til omkring 3600 kr – eller samme pensum bredt ud over 6 ugers fuldtidsstudie med “selvstudiedage” til små 20.000.

Der er godt nok tale om vandpumpet kylling på dagskurserne!

Men her ved uddannelsesstederne jo også, at det ikke er studerende eller virksomheder, der betaler, men hr og fru Danmark. Endnu mere fjollet bliver det, når jeg som fleksjobber får OK til at sprede de 6 uger ud på en måde, så jeg faktisk kan holde til det. Der betales så 20k for et kursus, som jeg egenhændigt kan få lov at opdele efter aftale med uddannelsesstedet, så der er tale om 15 ugers varighed, men stadig til 5x deltidspris, for jeg er ikke deltidsstuderende, men på 6 ugerskursus med særaftale! Jeg ved ikke engang, hvem jeg skal pege bebrejdende på lige nu, men fingeren stritter!

Jeg faldt til patten og fandt et kursus på positivlisten, så nu skal jeg på kursus i salgspsykologi og grundlæggende salg. Forudsat naturligvis, at jeg kan overbevise min beskæftigelsesrådgiver om, at jeg kan holde til et 6 ugers kursus, som vi allerede fra starten af kunne konstatere, jeg ikke kunne holde til.

Jeg kan rigtigt meget med ekstra smertestillende, men svimmelhed er der ikke anden kur imod end ro, ro og ro. Og det at holde en fysisk bog og hænge ind over den er en lynhurtig trigger! Jeg stirrer længselsfuldt på min sofa. Jeg kan faktisk hvile på 37 forskellige måder i den sofa! Inkl. et par stykker, hvor jeg hviler nakken, og samtidigt kan læse i den bog, der er stablet op på min mave.

Så tjoh. Der er nok ikke meget andet at gøre end at prøve! Og jeg har naturligvis forespurgt, om de mon havde en sofa på uddannelsestederne, jeg venter i spænding!

Ellers vil gravkræene gerne dele deres sofa, så længe, jeg ikke prutter.