Og en ganske ryddet have, såvel som stående ordre på at bestille havekvinde til foråret, for “Stine, din have trænger VIRKELIGT til at blive planeret!”

Vi kan godt lide det arbejdende folk, Basse og jeg. For Basses vedkommende især folk med skovle, vilje og ret til at grave huller – eller åbne for alle lækkerierne i kompostbunken!

Planen var egentligt at bruge dagen på at krea’e den – og så lige få smidt mine havemøbler på loftet. Den sidste plan døde hurtigt! Jeg nåede lige at få åbnet loftslemmen på klem, før flamingostykker regnede ned over mig.

Jeg syntes ellers, jeg var ret cool til det der frilandsgejl, så længe det var indendørs og med varme og strøm, men de gnavere var IKKE en del af aftalen!!!

Yup, gnaverne har gravet gange i flamingoisoleringen … Og lavet hyggeligt sofahjørne af mine gamle breve. De havde ikke engang gidet røre musefælderne! Så røg der et bur derop i håb om at bæsterne gik i det og ikke var i stand til at gnave metallet over og slippe ud. Jeg brugte en del tid på at samle mod til at tjekke bur. Gæt engang: Gnaverne havde ædt alle hundepillerne, inkl. dem, der lå INDE i den udbrudssikrede del.

Gnavere fanget? Sådan ca. 0

“Stine, hvorfor smækker du ikke bare en hund derop?!”

Well, udover tidligere nævnte uheldige elementer ved det eksperiment, så havde jeg heller ikke lige tænkt på, hvor ufedt det ville være at dele seng med en rockwoolbefængt gravhund.

Nu venter jeg så i spænding efter at have strøet maizena deroppe + lagt en skive margarine. Man skulle kunne se på bidmærkerne i margarinen, om der er tale om mus eller rotter. Tak, Post Danmark, for at have lært mig at gennemtjekke antagelser en for en ved problemløsning. Jeg havde ikke forudset at have brug for den metode på gnaverfronten.

Min handykvinde slap for bøvlet med at hefle møbler på loftet. Til gengæld blev krudtet brugt på at flytte min kompostbunke fra den utroligt-lidt-rottesikrede kompostkasse til den mere solide, jeg har fået fra naboerne. Nu burde buffeten være lukket!

Jeg blev så smadret af at se Tinne arbejde, at jeg har været i seng lige siden. Pruttemonstret har lagt sig, til gengæld har jeg nu Frida rullet sammen om min skulder hver nat, hvilket ville være skidehyggeligt, hvis ikke det var fordi hun insisterer på at holde fast i nogle af hjemegnens særkender. Såsom stanken af fisk og alt råddent fra havet. Læsø er formodentligt lige så glad for at være sluppet af med Madam Skrald som for den snaksalige psykopat.

Ja, OK, min lunte er kort. Jeg er gået på afvænning, og det giver en gedigen hovedpine, såvel som visse temperamentsmæssige udfordringer.

Det kunne jeg jo forvente med de mængder medicin, jeg hælder i mig.

Det er bare ikke medicinen, jeg er afhængig af. Jeg har tjekket efter; jeg kan smide medicinen uden problemer. Koffein? Det går også fint uden, hvis jeg pinedød skal.

Nej, mit problem er sukker! Hold op, hvor kan jeg slet ikke styre det! Det er rart at kigge et dagligvarebudget igennem og konstatere, at der ikke er den indlysende øjebæ, smøger, som must haves. Det har jeg så klappet mig selv på skulderen over i et par år.

Kødfri dage som er sundt for både miljøet og økonomien? INTET problem (bortset fra at jeg vist er typen, der har godt af at spise kød, og jeg får alt for lidt af det)

Til gengæld er det ret vildt, hvad sukker fylder i mit budget. Budgettet er begrænset, bevares, men jeg er bare træt af at nasse på min opsparing for at få råd til mine Jem&Fix-ture. Dén afvænning får lov at vente!

En af de ting, jeg har nydt mest ved rygestop, er ikke at være så pisseafhængig af noget, så jeg er nødt til at planlægge og indorde mig efter rygepauserne. Togtur? Tjoh, det gik med nød og næppe. Bytur? Lad mig endeligt ryge ude, så jeg slipper for nikotintømmermændene! Flyvning? FØJ FOR HELVEDE!  HVORFOR gemmer de altid rygezonerne på den anden side af check in? Det blev ret tydeligt, at jeg især nyder lige præcist uafhængigheden mest af alt.

Så er det godt nok sur mås at gå i totalt must have-mode efter slik! NU! Eller også kører jeg efter det! Og køber rigeligt ind, så jeg også kan nå at fodre det svin dagen efter!

Jeg burde jo gøre noget bare på baggrund af min kampvægt og diabetes i familien, men økonomien og manglen på kontrol irriterer mig LANGT mere! Altså, hvor sund er resten af min livsstil? Jeg skal vist bare være glad, hvis noget vil forårsage en forhåbentligt hurtig død langt ude i fremtiden, men mañana, mañana!

Så ja, nu sidder jeg her. Med chips en masse, og alt, jeg ellers kunne forestille mig at få lyst at trøstespise i, som ikke er slikagtigt. Til gengæld kværner jeg clementiner en masse, og har carte blanche til at købe alt det frugt, jeg måtte have lyst til! Det er ikke det, jeg bliver afhængig af. Det aspartam- og steviasødede er også skåret væk, det er lige så vanedannende for mig som almindeligt sukker. Det plejer at tage en lille uge, så er min trang væk, og så skal jeg bare forsøge at holde det stangen og kun festsøde.

Jeg skal nok lige have nævnt min nye dille for skønne nabo Susanne, som åbenbart i vanlig grundig stil er startet tidligt op på julebagning, så hun har tid til at øve sig, før det bliver alvor. Brownies med appelsin? Fantastisk!

Spiseforstyrrelsen er her for at blive, men afhængighed er en helt anden boldgade.