Med vanlig sans for drama

Jeg nåede lige et kort øjeblik at frygte en tvangsindlæggelse på psyk efter lange timer på sygehuset.

Det regnes åbenbart ikke for normal opførsel, når man ved beskeden om en blodprop smiler stort og spørger:

“Så smerterne skyldes IKKE fuldskab på skævt dansegulv?! Men en blodprop, der opstod en lille uge senere?”

Derfor vil jeg gerne lige understrege: Det var ikke danse- eller alkoholrelateret! Det ville ellers være en god undskyldning for at slippe for det der pres for at foretage mig noget som helst på et dansegulv andet end at skrå over det for at komme i baren. “Ej, jeg kan desværre ikke danse, det giver mig blodpropper og yderst smitsomt og permanent invaliderende udslæt, beklager”.

Der blev faktisk kun nævnt “arveligt betinget”, men lægen blev heller ikke klar over, at jeg havde fået Diclofenac i døgndrift i 6 år.

Jeg betragter det som karma, den so. Jeg kan godt huske, hvor pisseirriteret jeg var over at høre Joan pylre over smerter i lungerne til bluesfestival for 7-8 år siden, hvorefter det viste sig at være en blodprop. Jeg sagde ellers undskyld! Men åbenbart ikke nok. UNDSKYLD, JOAN! Til gengæld havde jeg formildet frk Karma så meget, at jeg slap for den berygtede blodprøve i håndledet såvel som indlæggelse, og det var jeg virkelig glad for!

Nu bliver jeg snart ultrahip med støttestrømpe i 2 år. “Pyt, vejret er alligevel ikke til bare ben mere”, og et eller andet sted virker det indlysende nok, at min krop ikke bare føles, som var den 70 år gammel, men også opfører sig som sådan.

Det gør også pisseondt, kan jeg afsløre. Også på værdigheden, når gud ved hvor meget sundhedspersonale skulle have historien: “ja, jeg var muligvis en lille bitte smule beruset, og dansegulvet var VIRKELIG skævt!”, før man bliver løbet gennem hele sygehuset i kørestol af portør på 50 kg. Et sådant køretøj er ellers ret godt stødabsorberende, omend kørestilen ikke er hverken piskesmælds- eller fastervenligt. Smerterne skulle forsvinde efter 2-3 uger, men min værdighed kommer sig vist aldrig helt.

Jeg havde ellers prøvet at overbevise min læge om, at det bare var en kombination af hypermobilitet og piskesmæld, og at de der store dramatiske flagrende fagter og indsatser var ganske unødvendige. Hun ville ikke gøre noget som helst andet før en tur på ambulatoriet, og jeg tænkte, det nok var nemmest bare at tage den undersøgelse, og så kunne vi diskutere videre bagefter.

Det var ellers den gode måde at starte op på med min nye beskæftigelsesrådgiver. De virker generelt en kende hårdere i filten, end hvad jeg hidtil har oplevet. Det var virkeligt ufedt at sende en mail om, at jeg for øvrigt nok er en lillebitte smule sygemeldt, men rask nok til at søge job og deltage i korte møder, hvis det skal være. Jeg frygter at være nødt til at mudre forholdet yderligere til inden for nærmeste fremtid, men vi får se.

Der ER faktisk jobs at få! Vi er sikkert også 400 ansøgere pr. job, men jeg er positivt overrasket over, at der rent faktisk findes opslag, jeg er kvalificeret til at søge – og som lyder ret fede!

Ellers er jeg at finde i sengen det meste af tiden blæst til andre stratosfærer på muskelafslappende og smertestillende, og kræene er såmænd også ret gode til det! Bortset fra Frida altså, som stadig insisterer på at opføre sig, som om hun får bank hele tiden.

Der trænes også jævnligt tordenvejrsberedskabsplan, og det virker overraskende godt! Alle persienner rulles ned, vinduer lukkes, og det samme gør dørene, og så sidder vi ellers bare der i sofaen og håndfodrer. Når Frida er for mæt til at gide flere hundepiller, så er hun heldigvis også for forædt til at orke at gø mere.

Basse .. Jeg er personligt ret glad for, at han ikke er ret meget ude af soveværelset i disse dage. Stort set HELE græsplænen er gravet op, og overskuddet til at køre på lossepladsen efter reparationsmuld er der altså ikke helt.

Den søde nabo Susanne vil til at sælge sit hus og emigrere østpå, og jeg betragter Basses havearbejde som en passiv-aggressiv måde at skræmme potentielle købere væk på. Hun vil altså også blive savnet.

Til gengæld håber jeg, at det kan hjælpe hende lidt at have en nabo med så velholdt et hus! Oprydning etc. bliver først efter sokkeloppudsning og maling – og kræver altså godt vejr og en nogenlunde adræt amatørhåndværker.  Indtil da vil jeg bare kigge på det her billede og nyde, hvor pænt det er blevet.

 

Den stråtækte idyl med makeup!
Den stråtækte idyl med makeup!

 

 

Leave a Reply