Ja, det er ikke kun roser, der fyger gennem luften i den stråtækte idyl! Denne bemærkning faldt, da vi kom hjem fra BARF-forretningen, små 400 kr. fattigere og tungt belæsset med hvalpefoder og godbidder, og jeg kunne konstatere, at jeg nok burde være kørt til dyrlægen i stedet …

Basses ene øje hænger nemlig en del, og jeg tør sætte en hundegodbid på, at det enten har været i nærkontakt med Æsels tænder eller en af hendes utallige grene. Hvis der er noget, jeg har lært af gravhundene fra Helvede, så er det at øjenskader er noget af det mest alvorlige, så det skal være dyrlæge hurtigst muligt, hver gang. Så i morgen står vi op til formiddagsåbning hos dyrlægen, og prøver at glæde os over al den bil- og dyrlægetræning Æsel får, før hun næste uge ændrer holdning til ham, når nålene kommer frem!

Køreturene går ikke så godt som hjemturen fra opdrætteren, men det kunne være værre. Vi tog turen gennem Horsens i dag for at ende nord for byen i den lokale BARF-forretning, og Æsel hylede og søgte udveje af transportkassen lige til vi ramte Horsens, hvorefter hun lagde sig ned. Hjemturen gik noget bedre, men stadig med hyl og klynk, så det bliver spændende at se om det bliver bedre eller værre, når Basse kommer med, og hun opdager, at han får lov at trone på forsædet, mens hun bliver behandlet som en burhøne!

Men lære det, det skal hun nok! Der er heldigvis stadig ikke noget, der bare ligner køresyge, og hun får forhåbentligt også snart lært, at der som regel er fede ting foran os, når vi kommer frem.

BARF-forretningen lugtede jo fantastisk, og ejeren havde udover god rådgivning også godbidder at donere til sagen! Til Æsels store glæde var der også andre besøgende, der kælede lidt ekstra i forargelse over navnevalget, men det er altså sådan, det bliver.

Nu venter vi så bare på at probiotikaen har stået de 15 minutter, der skal til for at aktivere bakterierne, og så satser jeg på at vi får lidt mere faste bæer igen, også med den ekstra udfordring som BARF’en sikkert bliver. Et hjemmeprojekt til mig bliver så at få lavet fryserplads nok, for BARF-folket bliver ved med at insistere på at det ikke er dyrere end de dyre tørfodermærker, jeg sværger til, og jeg har sagt, at det kun bliver 100% BARF, hvis hun viser sig at være allergisk, som en del hunde, især bassethunde, jo er.

Til min store glæde sagde BARF-damen, at den slags som regel blev fremprovokeret af dårligt foder, så med mit valg af mærke burde jeg ikke være så bekymret, når hun ikke reagerede allerede, men at hun self stadig til enhver tid vil anbefale ren BARF, men til mit formål, som er at sikre at Æsels mave kan håndtere et kødben og lidt råt kød af og til, så er det nok at give en enkelt terning BARF til hvert måltid, hvilket trods alt er mere overkommeligt økonomisk. Det får forhåbentligt også givet mig det los i røven, der skal til, for at rydde en skuffe i en af fryserne til BARF, så jeg kan købe i mængder, hvor der udløses rabat, som jeg gjorde med godbidderne.

Hun er helt ekset over Carniloves trout-godbidder, så der er købt 3 poser, så vi er klar til træning. Jeg har ellers fået det gode råd at bruge råt eller kogt kød til træning, men vi ser lige hvordan hendes mave ta’r imod BARF først.

BARF-foderet er nu blevet testet, og 3. verdenskrig er brudt ud, nu da Æsel har fået smag for kød og Basses smertestillende virker og det dårlige øje dryppet. Der er også blevet tændt op i brændeovnen på denne efterårsdag, uden at det dog har smeltet nogen endnu. Æsel virker ikke til at være den store varmegris, så det kan tænkes, at Basse får lov at nyde brændeovnen helt for sig selv til vinter.

Krige har det jo med at få innovation til at gå lynhurtigt, og her på matriklen har jeg nu testet om Tractive-trackeren virker, når vores yndlingsrøvbanan har hevet halsbånd og tracker af Basse … Det gør det, og halsbåndet er nu hentet fra bunden af haven og sat lidt strammere fast på vores yndlingsonkel Storebror. Adaptilhalsbåndet virker vist, bevares, men lidt plads bliver der stadig givet til Klamme Onkel Basse.

Jeg har kigget 0% på skifteretspapirer, men har fundet forbrugsudgifter og andet godt frem til køberen af min mors lejlighed, så LIDT er jeg da kommet i gang. Jeg er kommet så langt som til at opdage, at det, jeg har lavet, sådan set ville være blevet lavet for mig, når jeg har en skifteretsattest og har tømt og rengjort min mors lejlighed … Så ja, nu ved vi, hvad der skal gøres i morgen!

I dag har Æsel lært, at blæsevejr ikke er så farligt, og at man faktisk godt kan gå i haven i blæst og regn uden at være klistret til Onkel Storebror. Hun har lært at BARF-butikken er skøn, men BARF-maden endnu bedre, og lige nu er hun for første gang i buret med lukket låge, både for tilvænning, men også for at hun kan koncentrere sig om sin egen kyllingering, der kræver en del mere gnavearbejde end hun har været vant til. Hun har også lært selv at komme ind og ud af sit bur, også selvom det faktisk er lidt for højt til hende endnu, så jeg dropper vist planen om at købe en stepbænk. Dagens udflugt afslørede også, at den “lidt for store sele” Frida brugte en overgang, nu passer Æsel en del bedre end for 10 dage siden, så hun får voksekrudt nok, lader det til. Jeg har købt lidt forskelligt udvalg af “større godbidder” til bur- og gnavetræning, og tænker måske også det er vejen frem under bilkørsel. Jeg nusser hende self i stor stil, men udnytter altså også tiden til liiiige at mærke om man stadig kan mærke hendes ribben. Den perfekte vægt er jo der, hvor man kan mærke ribbene, men ikke se dem med det blotte øje, og for hendes skyld vil jeg frygteligt gerne slippe for både overvægt og slankekure i fremtiden.

Men i morgen vil jeg RIGTIGT gerne have at hun lærer ikke at smadre Basse mere end han kan nå at hele til dagen efter! Og så håber jeg hun hygger sig med formiddagsbesøget til dyrlægen og efterfølgende nusning af osteopaten.