Yup, så er hverdagen startet, stråtækt idyl-style, hvor der ikke er ret meget af det der “arbejde” at skulle forholde sig til, og slet ikke nu, hvor stressen stadig kører rundt i krop og hjerne.

Men her er jo stadig lidt af en rutine og opgaver, der skal løses, og jeg må indrømme, at det i den sidste uge har heddet 1. Æsel og Basse, 2. Gæster, 3. Blog, 4. Alt det andet.

Og det går såmænd fint, når stresshjernen kører, men jeg er jo så også lige kommet i tanke om, igen, at jeg fik papirer fra skifteretten dagen før vi hentede Æsel og at boafslutningen nu er på min banehalvdel – og jeg har nærmest ikke mere end kigget på det hele. Det er også det, der står i vejen for køb af sommerhus og ny bil med plads til større bur, så jeg må hellere få omprioriteret lidt og få brugt Æsels komapauser til at kigge på papirer. Nu er mit evigt rodede spisebord jo også nogenlunde ryddet, så der er plads til en ordentlig stak papirer, og tak for det, Æsel. Årsagen var gæster til spisning, men sådan set mest fordi jeg godt kunne se, at jeg ikke er et hjem, der bruger dug det næste halve år, mindst!

Når jeg har fået min tredje kop kaffe, altså, det er absolut nødvendigt først. Og når jeg lige har fået skrevet lidt her, så jeg ikke har så dårlig samvittighed, hvis jeg falder i et regnskabshul lidt. Noget andet er så også, at jeg får vejrtrækningsproblemer, hver eneste gang jeg tænker på det boskifte, så det kunne måske hjælpe lidt på det, hvis jeg fik set, at det ikke er så farligt og heller ikke er så svært. Jeg skal bare lige over det bump, hvor min krop fortæller mig, at jeg bør overspringshandle yderligere. Jeg kunne jo uddelegere opgaven til en advokat, men jeg er simpelthen for nærig, så nu må jeg se om “Ta’ sig sammen”-musklen kan vækkes til dåd igen.

Jeg var nødt til at gå i den stærke smertestillende lørdag, og det betød så ekstra lur søndag. Æsel ER åbenbart vokset fra middagslur nu, det involverede i al fald en stor mængde “Stik Æsel noget, hun godt må bide i” og “prøv at ae hende beroligende …”, mens Basse sov og jeg blundede. Det medførte også at de fik det store måltid ved 22-tiden, og at jeg vågnede op til utroligt meget lort i soveværelset. Men så længe det er på gulvet, og ikke i sengen, så er jeg stadig glad.

“Glad” var jeg så ikke over at opdage, at Æsel enten har sovet for meget i går eller er ved at vokse fra syvsovertendenserne, så hun har jævnligt prøvet at få mig gejlet op til leg, og ellers lagt sig til at putte, mens hun gnaskede på mit hår, uanset hvad mange gange jeg stoppede bamse derind også.

Det blev ikke bedre, da min stemmeføring ved opvågning blev lidt mere end kærlig, da jeg var ved at fjerne bløde bæer i soveværelset (vi løb tør for probiotika i går, men der er heldigvis kommet pakker med tissepads og probiotika i dag – og den probiotika har vist været en rigtig god ide, kunne jeg se) og Æsel bestemte sig for at den køkkenrulle i min hånd så sjov ud, bed sig fast og ruskede … Og så fløj der blød lort ud over det hele, der på mirakuløs vis hverken ramte mig eller Æsel, men glad var jeg ikke. Jeg fik heldigvis lov til at fjerne resten uden yderligere aktiv deltagelse fra de engagerede tilskuere …

Jeg gruer også for hvad min frisør siger næste gang, men i det mindste kan jeg sige, at jeg trods alt ikke har betalt nogen for den grimme klipning!

Adaptilhalsbåndet kom i går, og om det er det eller stadig eftervirkninger fra sidste runde CBD (det plejer at virke 1½ døgns tid her) skal jeg ikke kunne sige, men Klamme Onkel Basse er væk, og vi ser desværre ikke helt så meget til Onkel Storebror som især Æsel gerne ville. Han leger dog stadig med hende, omend i lidt mindre omfang, men igen, han må også være træt ovenpå en uges stress og konstant væren på. Han er immervæk 14, selvom han er en topfrisk 14-årig.

I går var også dagen, hvor det uundgåelige skete … Æsel insisterer jo på at være foran mine fødder konstant, og evt. gæsters også, så den mest brugte sætning har været “Kig ned hver gang du bevæger dig!!!!”. Det glemte jeg så selv i går, da jeg var ved at hente halsbånd i postkassen.

Det er så også første gang, jeg har hørt Æsel stikke i et hyl, selvom hun og Basse til tider har tumlet i en grad, så jeg tænkte at det måske ikke var topsjovt for dem begge lige der.

Jeg ER tilgivet igen, men min samvittighed er stadig sort som himlen i dag.

Det kan forhåbentligt lindres, for det blæser voldsomt i dag, og Æsel er ikke helt tryg ved det, så det kommer nok til at koste en god del godbidder i haven senere.

Besøg har ellers været det fedeste i Æsels liv den sidste uge, så nu får vi se, hvordan det går, når der lige bliver droslet ned på den front et par dage. Helt snydt bliver hun dog ikke, for hundeosteopaten fra Doggo Repair kommer forbi i morgen for at give hende et “efter fødsel”-tjek. Fødsler er jo hårde både for babyer og hvalpe, så jeg vil gerne lige sikre, at hun er helt tiptop fysisk og kan bruge al sin energi på at udvikle sig i stedet for at skulle døje med ømheder og skævheder, og desuden kan hun lige så godt lære at blive behandlet, da det er en jævnlig del af livet i den stråtækte idyl. Selv en sund og rask hund har godt af lige at blive mærket efter 1-2 gange om året, og hvis der er noget, jeg har lært af gravhundene fra Helvede, så er det hvor gode hunde er til at skjule selv de ledeste smerter. Jeg bruger typisk 2 forskellige behandlere på skift, og begge er helt vant til at jeg skriver med ønsket om en tid, og så “han virker bare ikke glad i øjnene” eller “han strutter ikke på gåture” som bemærkning, og så ved de godt, det godt må gå lidt hurtigt.

Udover osteopatbesøg starter vi ugen med at skulle ud og køre, når den lokale BARF-butik åbner, så vi kan få vænnet hende mave forsigtigt til råt kød og rå ben. Det skal nok give lidt tynd og/eller hård mave, men det gør jo heller ikke noget, så længe det ikke er i for høj en grad. Hun har godt af at blive udfordret lidt på den front også. Hun brillerede jo på første køretur med bare at lægge sig til at sove, men de efterfølgende korte ture har været med en del hyl og skrigen, så det skal klart trænes mere og det er helt oplagt at gøre det, mens hun alligevel ikke kan være alene hjemme. På plussiden er hun allerede så god og tryg ved kørsel, så vi stadig mangler at se tis, bræk eller bæ i transportkassen undervejs, og hun skal heller ikke, som gravhundene fra Helvede, stressprutte straks hun kommer ud af kassen igen, så jeg sætter min lid til at et par længere køreture er det, der gør hende helt tryg ved det.

Vi risikerer også at skulle en tur forbi Maxizoo i dag eller i morgen. Jeg HAR fået bestilt hvalpefoder hjem fra Holland, men det er stadig ikke på trapperne, og hendes kasse er gevaldigt tom. Oveni skal vi op til min mor senere på ugen, så jeg skal alligevel have “en rejsestørrelse” foder med til Æsel også, selvom der ligger BARF til hvalpe i fryseren og venter hos min mor.

Lur mig om ikke også der deroppe venter et hav af gæster, der kommer for at blive gnasket i? Ej at forglemme, at min mors andelsbolig jo ligger i et pensionistkvarter, hvor damerne plejer at bruge en god del af dagen på at samles og lave håndværk på fliserne foran lejlighederne, så både Æsel og Basse skal nok få al den kærlighed, de kunne have lyst til.

Det besøg kommer så også til at introducere Æsel for konceptet “gåture”, for der er jo kun en flisebelagt terrasse, som Basse helst ikke vil bruge. Hvalpe skal ikke have lange gåture de første mange måneder, men vores korte ture med bænkpauser burde passe fint til Æsel, og jeg håber at Basse kan give hende en ide om hvordan man gør den slags, og at hun simpelthen følger efter ham.

Hvis det går som herhjemme, så kommer det til at tage LANG tid, hvis hun troligt sætter sig foran mine fødder igen efter hvert skridt.

Men jeg tvivler nu. Godbidder var ikke nødvendige for at lokke Æsel ud i blæsevejret. Hun stoler fuldstændigt på Onkel Storebrors vurdering, så når han går ud, så følger hun troligt efter og holder sig tæt til ham, mens ørerne flagrer til højre og venstre. Jeg kan såmænd sagtens forstå, hvorfor hun er lidt bekymret, de ører kommer jo med alvorlig risiko for at blive taget af blæsevejret, så det er ikke utænkeligt, at en af naboerne en dag skriver, at Æsel er fløjet over til dem, men at det trods alt er en forbedring ift normalt, hvor det er låget fra vildmarksbadet, der flyver.