Nå, men øh …. Har jeg EGENTLIGT nævnt, at jeg har VERDENS klogeste, dygtigste og sødeste hunde?!! For ellers så gør jeg det lige nu!

Vi måtte jo tidligt op og til dyrlægen … Dagens gode nyheder er at Æsels øjenbetændelse væk og at den lille slambert ikke har smækket en gren i øjet på Onkel Storebror – endnu.

Dagens dårlige nyhed er at Basses kærlighed for Æsel åbenbart strækker sig så langt, at han har taget hendes øjenbetændelse til sig. Den konstatering kostede gratis ved dyrlægen, efter at han havde startet konsultationen med “Var du ikke lige gået?!!” og at jeg jo allerede havde øjendråberne fra sidste uges besøg … Han fik også lige nævnt, at jeg nok kan se frem til en hel del øjenbetændelse pga. Æsels race, og jeg fik heldigvis spurgt, om han mente, at bassets er slemme, når det kommer til øjne, eller om Æsels øjne var værre end andre bassets? Han mente såmænd bare bassets, og det vidste jeg jo. Dårligt avlsarbejde har virkeligt smadret stort set alle hunderacer, og bassetten er en af dem, hvorfor det bare er ekstra vigtigt at finde opdrættere, der går efter “sund” først og “nuttet” som nummer to. Han fortalte, at der er mulighed for at give hende et øjenløft senere i livet, hvis det bliver helt slemt, så nu ser vi om det bare var en uheldig start eller en tendens. Forsikringen nægter i al fald at dække hendes øjne de næste 6 mdr., før vi kan ansøge om at få taget det med også.

Og nu er der så bestilt tid i næste uge til Æsel-stikning, hvilket er den eneste runde “sæt halen på Æslet”, nogen får lov at lege med hende.

Det er så også meget godt, for min stresshjerne havde glemt at få tjekket Basses knude, nu vi var der. Jeg er stadig pænt sikker på at det er arvæv omkring hans chip, men vi må hellere lige få det kigget efter, så han får også lov at komme med i sidste uge.

Jeg havde bestilt Bilka2go, der først var klar 2 timer efter vi tog fra dyrlægen, så i stedet for at køre hjem bare for at pakke Æsel ud og ind i bilen igen lige bagefter, så tog vi på tur!

Æsel ta’r kørsel markant bedre, når Basse er med, og endnu bedre, når hver ny start af kørsel udløser en håndfuld godbidder i transportkassen! Vi startede med at køre til bassetavler Anne for at aflevere afhentede hvalpegårde, og jeg takkede nej til at se hende få dage gamle hvalp, eftersom der jo var forbud mod at røre for at undgå at smitte med øjenbetændelse. Min version af Helvede er at blive plantet et sted omgivet med tonsvis af hvalpe, voksne hunde, og især seniorhunde, med ordre på ikke at måtte røre ….

Så tog jeg ellers livtag med stressen og fik kørt forbi min gamle arbejdsplads for at aflevere den adgangsbrik, jeg burde have afleveret for 5 mdr. siden, men jeg havde ligesom andet at se til. Det gik helt uden åndedrætsbesvær eller andre gener, og var såmænd nok en bedre ide end bare at smide den i postkassen. Det var også rart lige at få hilst på et par af de gamle kolleger.

Kræene var også fans af stedet: Der er store grønne områder, som vi gik Æsels første rigtige tur på, og alt er jo heldigvis fint i Æsels verden, når både Basse og jeg er der, og som forventet øffede hun lige bagefter Basse hele vejen rundt og retur til bilen. Naturligvis afbrudt med adskillige liggepauser, man er vel en kontrær basset, der er blevet degraderet til burhøne … Nu var hun så også blevet træt nok til end ikke at orke at klynke lidt i kassen og gik direkte videre til plan nummer 2 og fik en morfar, mens vi kørte forbi drive-in apotek for at konstatere, at jeg sådan set HAR hentet min medicin for flere uger siden, og så Bilka2Go til opladning af depoterne.

Hjemturen blev fejret med lige at trisse rundt på gårdspladsen og hyle over at Basse havde 10 meter snor, mens Æsel kun havde 5 … Så ja, jeg skal NOK huske de rigtige snore, når vi skal til Nibe!

Nu var der så lige tid til en morfar mere for hundene, kun afbrudt af ultravigtig intro af Æsel til postbuddet, der kom med hvalpefoder, mens jeg fik lavet en hel del kaffe og kiggede lidt på boskifte, indtil osteopaten Sofie kom et par timer senere. Posten havde heldigvis et helt minut tilovers til at beundre meget træt Æsel, der hang på min arm, og lod som om hun er en rolig lille hund … Hun var også ret blæst efter at hjemkomst blev brugt som en god anledning til at sætte tænderne på en hård prøve med kyllingegodbidder i buret, som IKKE skal være lukket, siger Æsel! Hun taler som en hvalp, der endnu ikke har fået stjålet sin godbid af Basse, siger JEG så bare!

Skifteretsarbejdet gik så ret nemt, da jeg kunne konstatere, at jeg ikke har adgang til at se noget som helst, før jeg får indsendt dokumenterne omkring at jeg er den, der står for at håndtere boet, så nu er bolden videresendt til skifteretten igen.

Sofie osteopat var heldigvis “totalt spild af penge”, da Æsel bare er så fin, sund og rask en hvalp som man kan ønske sig, så nu ved jeg trods alt, at hun får de allerbedste forudsætninger for at vokse op til en sund, glad og rask stor hund.

Vi skal så liiiiiiige træne lidt med hendes hang til snørebånd og sokker … Det er ret nemt lige at skippe, når man som jeg alligevel går barfodet og har lært at flytte skoene op på bordet i bryggerset. Mañana, mañana!

Spontant besøg fra Joan og Karen var så også fin lejlighed til snørebåndstræning, og de kom lige efter kræenes spisetid, så de var helt oppe og køre. Ingen kom til skade under besøget!!!

Og nu er hundene så døde igen … Jeg krydser fingre for at dagens udflugt ikke bare har kørt dem midlertidigt trætte, men også sørget for at Æsel kommer til at tage den længere køretur senere på ugen i fin stil.