Puha, hold da op. Har lige haft møde med socialrådgiver og virksomhedskonsulent og er blæst helt bagover. Endte med at gå i seng kl. 18 og nu er det så MEGET tidlig morgen i Lundum med plads til en kortere eller længere lur før arbejde i morgen aften.
Tror nu det er meget godt, at jeg ikke har styr på procedurerne ift. det offentlige, ellers havde jeg sikkert givet op på forhånd.
Indtil nu er det sådan set både spændende, positivt og lidt farligt. Der virker til at være respekt for mit udgangspunkt, som er, at jeg sådan set bare vil have et arbejde, uanset hvad, så alt, der underminerer min generelle økonomiske tryghed og fjerner mig længere fra arbejdsmarkedet, er jeg i skarp opposition til.
Så er det jo, man som lægmand tænker: “Ja, sveske, men det siger jo ligesom sig selv, at kommunen vil det samme, ikke?! Der er jo ikke penge i det andet!”. Men nej, det ER jo faktisk ikke nødvendigvis sådan, det er. Det ved man, hvis man læser sine aviser og følger med i div. grupper med alle de andre skravl og hører, hvad de er udsat for af mærkværdigheder.
Smerteramte er bare ikke skideskægge at have med at gøre, fordi det ikke er det nemmeste i verden ikke at slå alt indenfor en radius af 30m ned, når man har ondt hele tiden og hvis nogen så oveni vil til at forsøge at hjælpe eller tvinge skravlet til noget som helst andet end hvad der føles som umiddelbar behovstilfredsstillelse eller indenfor det kendte reaktionsmønster, så er der VIRKELIGT blod i luften! Jeg oplever en ret god oplevelse de fleste steder, fordi der er en vis lettelse over, at jeg ikke er “een af dem”, men rent faktisk er klar på at blive hjulpet og er så garvet i en hverdag med smerter, at det ikke overvælder mig fuldstændigt mere. Jeg er bare så’n lidt tudevorn og stædig som bare fanden ift. at opnå det mål, jeg nu engang har sat mig; at arbejde. Pil ved det og så kan I godt finde lommetørklæderne frem!
Der er rigtigt mange eksempler på at de offentlige myndigheder opfører sig som om at brugerne/borgerne/kunderne/hvadfandendenuhedderidenneperiode bliver betragtet som midler til beskæftigelse for de offentligt ansatte og ofre for generelt verdensfjerne lovgivninger uden mulighed for gradbøjninger, indført fra Cirkus Christiansborg.
Min frygt for det system er noget af det, der har gjort, at jeg har arbejdet mig selv helt i sænk i stedet for at tænke langsigtet og så ellers har lagt uddannelse oveni for rent faktisk at føle, at der foregik andet end at pisse i bukserne for at holde mig varm. Heldigvis er jeg blevet utroligt positivt overrasket over udfaldet, da dén løsning ikke længere var holdbar.
Jeg er ikke blevet straffet for ikke at sygemelde mig.
Jeg er ikke blevet straffet for at presse mig igennem uddannelse.
Jeg er ikke blevet straffet for selv at ville være i kontrol.
Der bliver stillet spørgsmål til det og ret hurtigt bliver jeg kategoriseret som en af de stædige og det er ikke nødvendigvis en skidt ting. Jeg måtte tilstå at ligne Callepojkens gamle jagthund, Bamse, alt for meget og have indset, at det virkeligt ikke er ret smart!
Bamse var sådan en heltidsjagthund med jagt i alle fibre af kroppen og så ellers ikke meget andet. Min fars beskrivelse af at gå på jagt med ham var noget i stil med dette: “Så slipper vi Bamse løs og så jagter han som død og helvede! Når han bliver træt, smider han sig ned, sover, og jagter videre igen, så snart han åbner øjnene. Og så kan man ellers hente ham igen 2 dage senere, for han kommer IKKE tilbage, før han selv synes, han er færdig og så vil han ellers skide på om jægerne er taget hjem og at der intet bliver nedlagt”.
Dagens konklusion blev vist at virksomhedskonsulenten ville lede efter en 3mdrs praktik til mig af den slags, der fik mig helt op og køre. Hun var ret klar i spyttet ift. at fortælle mig, at hendes opgave er at prøve at finde mig noget, jeg rent faktisk kunne arbejde flere timer ved end ved at blive i det nuværende job. Af en eller anden grund går målet så også på drømmejobbet i stedet for bare “et job” og er funderet på både nuværende arbejdserfaring og uddannelse og det første, hun er landet på, er (TADAAAA!) projektmedarbejder.
Den praktik bliver så åbenbart også pissesvær at finde, men det lyder tæskefedt! “Ja, jeg kan også lige så godt sige, at der er større chance for at du selv finder en praktik end at jeg gør, så brug dit netværk”, hvilket jo er ganske fantastisk med de ca. 13 mennesker, jeg kender i Horsens..
Tanken er en hel sygemelding ved PostNord (vi arbejder pt. med det scenario, hvor jeg IKKE er ved at blive fyret), så de slipper for at have mig som udgiftspost i den periode og hvis det viser sig at hun har fundet en praktik, hvor jeg kan arbejde mere end hos PostNord, så er næste skridt at få mig opkvalificeret til dét job.
Hun er så gået all-in på den opgave i en grad, så min entusiasme åbenbart affødte næste spørgsmål “hva’, har du så rent faktisk lært at høre efter din krop nu? For jeg gider simpelthen ikke, hvis du så bare går ud og smadrer dig selv endnu mere” og som er endt i at jeg vist får en mentor tilknyttet, hvis primære opgave er at tøjle min entusiasme. I en alder af 35 bliver jeg simpelthen sat i gåsele og får KUN lov at prøve, hvis jeg lover at opføre mig pænt overfor mig selv!
Det er sgu da meget rart, at der stadig er nogen tilbage, der tror, jeg er indenfor pædagogisk rækkevidde, selvom jeg godt nok måtte snakke grundigt for at fastholde dén tro.
På hjemmefronten er der efterår og skaderne efter Fætter Fugls besøg er vist ved at være gjort op. Han har rigtigt hygget sig med at sidde på min pissedyre kontorstol og grafittimale birdiestyle, så jeg kan vist lige så godt snart få sat gang i den der rengøring. Ellers er det stadig projekt sættekasse og div. andre i samme kategori med klippe-klistren og laklim og det er bare ikke ideelt med rene projekter, der er baseret på, at jeg står eller sidder og glor ned i en bordplade. Skal SÅ meget have lokket med faderen imellem jagt-perioder til at lave mig en art arkitektbordsmøbel, jeg kan stille frem, så jeg kan justere en arbejdsplade i forskellige vinkler – og som samtidigt gerne skal kunne klappes sammen og fylde meget lidt. Han kommer så’n til at hygge sig 😉
Det er meget muligt, han ikke har fået en søn, der køber ham en sejlbåd, men han har til gengæld fået en datter, der sørger for at holde ham skarp på de håndværksmæssige områder! Jeg synes dog ikke altid, jeg bliver passende værdsat på den front.
Frida har tabt sutten helt og aldeles og vil sådan set skide på, om der er hele 15 grader udenfor. Hvis det regner og jeg IKKE har slået græsset, fordi plæneklipperen er til reparation, så er det OK, at hun ikke vil tisse derude. Synes Frida. Og hvis hun så samtidigt kan finde 3 sekunder, hvor fordøren er lukket, så mener hun sig fuldt berettiget til at pisse på gulvet, og så kan jeg ellers hyle og skrige nok så meget om at hun jo har bevist at have en blære, der kan holde sig i over 24 timer. DØREN VAR JO LUKKET!
Dén kamp er SLET ikke afsluttet! Nu har de nogenlunde lært at gå uden at trække alt for meget og uden pinedød at ville kaste sig ud foran alle biler på vejen, så nu er der vist krudt til næste runde. Nogen ideer til hvordan den skal tackles med en aldrende, selvretfærdig primadonna?