Det ER bare ikke mit årtusinde, det her. Det dårlige årti er allerede blevet til 2, så jeg er nødt til at udvide spektret en kende.

Har haft en regulær Garfield-mandag.. Det er bl.a. for at undgå den slags, at her er katteforbud på matriklen, men det ændrer åbenbart ikke på noget!!

Jeg troede, dagen var ødelagt så meget som den kunne blive, da jeg var ved at brække mig på det meste af køreturen hjem fra Smerteklinikken. Det er ret surt at have kvalme i bilen, men det gør det ufatteligt meget værre, når man er chaufføren!

Kan I huske, da jeg sagde “jeg bliver ikke rigtigt afhængig af medicin”? Det er rigtigt nok, bortset fra anti-dep’ere nr. 1. Jeg var så hundesyg, da jeg startede op på dem i 2011, så jeg havde regnet ud, at en udtrapning nok ville blive til at mærke.

Oh yeah! Brugte hele søndagen i sengen med Venlafaxin-hovedpinen og mandagen gjorde sit indtog med kvalmen. Jeg er stadig kun nede på laveste dosis, så det bliver værre endnu, men jeg har heldigvis lokket Smerteklinikken med på en lettere forlænget nedtrapning. Det er fordelen ved behandlere, der tror, du har styr på dine ting: De indretter sig pr. automatik, når du siger ting som “behov for..”.

Jeg var optimistisk nok til at købe hvidvin med hjem i forventning om at kunne sidde lidt i haven i det skønne vejr, før en meget tiltrængt gåtur for kræene. Frida er gået i afføringsprotest, en helt bogstavelig sit down-strejke. Jeg har brugt den sidste uge på at stirre ondt på pis på stuegulvet og fik i morges (mandag, sagde du?) lov at vågne op til pis OG 2 gange høm-høm’ere (alt signeret “Frida”) i soveværelset. Jeg vågner af stanken, så min nye telefons frygtede “hidsig”-alarm med den her:

blev aldrig aktuel. Bonussen ved den sang er, at kræene går totalt bananas, så hvis ikke lydene vækker mig, så gør de hysteriske kræ. Men som sagt, det blev ikke nødvendigt, der var lort i soveværelset. Jeg har bestemt mig for, at Frida er frustreret og trænger til at gå LÆNGE!

Mit transportkasseprojekt går heller ikke alt for godt. Jeg har ladet de to kasser stå samlet i både stue og bryggers, og hældt bunkevis af godbidder deri + superlækkert Hovvejskræduftende tæppe, men Frida VIL bare ikke derind! Alt står ellers åbent, og de er også blevet fodret i kasserne. “De” er så Basse, så hvordan Frida bliver ved med at have noget at skide af, er mig en gåde, men hun er tilsyneladende gaven, der bliver ved med at give pt.

Endeligt hjemme, solskin, hvidvin i indkøbsposen og glade gravkræ lukket inde i bryggerset. Og så den der lugt.. 3 gange på en mandag? Dét lyder slemt! Men ved du, hvad der er værre? Kvalme, sidste omgang høm-høm’ere lagt FØR Svends svend Svend kørte sin runde! Og så “efter”-billedet… Med aroma!

Så nu så man i stedet mig med gummihandsker, en Svend pacificeret som en skildpadde på ryggen og så ellers høm-høm – over 4 m2 i 1 mm højde og med resten i Svends svend Svend.. Svends svend Svend er så’n lidt bøvlet at rengøre, så jeg fik lov at stå med skruetrækkere og fedte rundt i hele den her plørepøl og tænke “ikk’ trække vejret gennem næsen, IKK’ trække vejret gennem næsen!!! Tænk på noget andet, noget andet, NOGET ANDET!”, og jeg må med stolthed berette, at det lykkedes uden spild af yderligere kropslige væsker. Til gengæld har jeg nu en del løsdele, der burde sidde i robotstøvsugeren, men som ikke sidder der. Lige nu, altså. Svend giver den stadig som tummelumsk skildpadde på skjoldet, og det får han vist lov til at fortsætte med, indtil Frida er helt tømt.

Så burde vi være nået til punktet, hvor jeg hentede hvidvinen i køleskabet og satte mig i haven. Men nej, jeg må hellere lige få noget praktisk fra hånden, eftersom her nu både ligner og lugter som en svinesti, og jeg trængte VIRKELIGT til afveksling fra bæ-projektet i bryggerset, hvor jeg nu også kunne skure gulv. Så jeg fik ordnet opvasken, taget aftensmad op af fryseren og detailplanlagt for den skønne tirsdag med osteopat og frokost med snart-tidligere kolleger, før en afslappet tirsdag hjemme.. Jeg fandt også lige føntørreren frem for at få tjekket vandmåleren. Tænk sig, den der susen i rørene på badeværelset (ja, det der sted, der lugter af kloak, men stadig mere lækkert end mit bryggers på en dag som i dag) blev ved, selv efter jeg slukkede for fyr og gulvvarme i weekenden. Det er stadig pissekoldt, så nu skulle der være en chance for at få brugt det sidste træ, så jeg er klar til at lægge næste lag i pæne bunker i det meget-forbedrede brændeskjul.

Jeg fønner løs ned i brønden, mens kræene stirrer forundrede på mig og får noteret tallene. Gæt engang: 120 m3 på 5 mdr! Jeg plejer at bruge 30 pr. år!

Så er jeg nødt til at følge den standardiserede og godkendte panikplan:

1. Skriv hysterisk Facebookopdatering

2. Overvej… Nøje..

3. Gør, som enhver fornuftig voksen kvinde ville gøre: Ring til far!

4. Ta’r han ikke telefonen? RING TIL MOR!

5. “Ja, ja, jeg tænker!” er ret højt på listen over ting, jeg ikke vil høre fra faderen i sådan en situation. Det var punktet efter “sluk for vandet, Stine…”. Jeg er aldrig rigtigt kommet videre i min udvikling end til stadiet, hvor jorden nødvendigvis må være nær sin undergang, hvis faderen ikke kan ordne situationen.

6. Faderen har heldigvis også en nødplan. “Snak lige med naboen, Stine!”, så det gør jeg. Han henviser mig til den 3. nabo, fordi der åbenbart er sådan en art “damsel in distress”-ordning i Lundum, hvor forskellige voksne herrer forventes at stå til rådighed i paniksituationer. Jeg er ikke helt sikker på, at det var det, de herrer havde i tankerne, da de opgav deres telefonnumre til fordel for “nabohjælp”-projektet, der skal mindske risikoen for indbrud. Men et sprængt vandrør ER jo et slags indbrud. Ind – under gulvet – brud..

Ja, der er ikke så meget mere at gøre i aften og den her mandag er i forvejen alt for lang, så nu slutter jeg af med det punkt, ethvert fornuftigt menneske ville sikre sig blev ordnet:

7. Skænke et STORT glas rødvin! Og skrig yderligere på sociale medier! Og skænk et glas vin mere! Eller 4? Kvalmen skal jo have en årsag.

Sørme heldigt, at jeg har div. rørforsikringer. Og at jeg snart er arbejdsløs og derfor har god tid til at kigge på håndværkere, der larmer i mit hjem. Basse bliver SÅ glad! Er det diskrimination, hvis jeg på hans vegne beder evt. firmaer om kun at sende hundeglade mænd ud? For umiddelbart lader det her til at koste mig mindst 8000 kr, som jeg absolut ikke har, så Basse skal fandme have ALLE de bedste håndværkere i verden!

MANDAG! Over-and-out! Hmpr!