Så nu vil jeg prøve med et “kort, men tit”-indlæg. Det bliver næppe en fast feature, da jeg ikke rigtigt gør det i “kort” så ofte, men jeg har skidetravlt her til morgen og burde lave alt muligt andet og derfor sidder jeg her, men kun hurtigt!
Jeg elsker EB. Jeg har et indendørstermometer, et udendørstermometer og så et indendørs-indendørstermometer, som er EB.
I dag er EB-måleren givet udslag på min indre sarkasmeskala og desuden forudsagt en stiv kuling fra øst. Andre dage kan den svinge mere over mod bitter, overbærende, medlidende, indigneret, ligegyldig, humoristisk eller ligefrem sympatiserende, men i dag står den på sarkasme!
Lagde fint fra land med en “det’-da-løgn” inkl. himlen med øjnene på nyheden om at en tidligere terrordømt dansk statsborger nu er blevet dømt igen for det samme. Neeeeej da? Men den er lidt politisk betændt, så her er næste eksempel med samme respons.
Man behøver ikke engang læse artiklerne, selvom det ellers er en ret god måde at få fanget de finere nuancer i det indre-indre vejr.
http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/pas-paa-boerns-idoldyrkelse-kan-vaere-usund/5334521