Ak, at være gravkræ!

Man kan fundere over, hvorfor det er bedre at være hund de fleste steder i Danmark end det er at være menneske alle mulige andre steder.

Man kan også bare gøre som min mor: Cut the bullshit og acceptere, at man ikke skal have kræ, hvis ikke man har tænkt sig at forkæle dem! Den del diskuterer kræene og jeg stadig om der bliver levet op til. Alt for meget tørkost, regnvejr og negativ opmærksomhed. Bare fordi man pisser indendørs for at undgå at komme op i sengen med våde poter!

Nej, det kunne være meget værre! I det mindste pisser de ikke i sengen! Det er der så andre, der gør..

 

Jeg ville lige give lidt tid til at lade dig overveje, om du havde lyst til at vide mere. Men vi taler altså om Sille. Og hun og Eja er af samme grund blevet smidt ud af min seng i Nibe, hvilket medførte en natlig serenade, som asyldemonstranter i Folketinget slet, slet ikke kan leve op til!

Jeg havde lukket to døre mellem de to residerende kræ og de gæstende kræ sammen med mig, hvilket gav 8 timer på ryggen for nogen af os (mig), mens Eja lå og hylede foran døren ind til mig, som tilfældigvis ligger ved siden af døren ind til mine forældre, og Basse lå foran min dør og vandrede rastløs rundt, hvilket faktisk var bedre end Frida, der hoppede op og ned ad sengen, alt efter hvor ynkelig serenaden var. Kl. 7 gav jeg op og åbnede døren.. Nu skal jeg bare lige have fundet et gummilagen. Det er nok en ret fin måde at vænne mig til min alderdom i DK på på en langsom måde.

Jeg nåede heldigvis et par sovende timer efter at have fået kræene samlet i sengen – og en morfar på sofaen. Det er altså overraskende hvor lidt sådan 4 kræ fylder. Eller hvor søvnig, jeg er af al den medicin, hvem ved..

Fair nok, måske er det bare medicinen...
Fair nok, måske er det bare medicinen…

 

Til gengæld fik jeg skøn mail fra jobkonsulent, som vist gør, at jeg hellere må smække champagne på køl igen, når jeg kommer hjem. Efter mødet med postens personalekonsulent, som heldigvis IKKE er blevet fyret, så lyder det som om planen er, at jeg starter på praktik i Taulov i starten af december. Det er selvfølgeligt forudsat, jeg ikke bliver fyret inden, hvilket intet tyder på pt, så lige nu er mit mål at slippe gennem næste uges møde UDEN at tude på en overordnet eller nogen i en supportfunktion. Det lyder let, men de dumme svin bliver ved med at stille spørgsmål som “har du det godt?” og “passer du på dig selv?” og det er jo simpelthen ikke rimeligt.. Det ville være MEGET nemmere, hvis talen hed “tag dig dog sammen!” o.l.

Jeg ved heller ikke om jeg skal græde eller grine over anledningen til kommunens og PostNords møde i går: PostNords personalekonsulent ville lige høre så’n generelt om hvad man som arbejdsplads kunne gøre for at tage sig af skravl som mig tidligere i forløbet fremfor at lade os putte os og gøre alting meget værre. Mest af alt trækker jeg bare på smilebåndet over at nogen opbygger et gensidigt netværk til gavn for flertallet.

Men det ER altså bare nemmere, når alle er nogle dumme svin! Jeg kan godt se, jeg er på vej igennem den hårde omgang med det offentlige, som alle skravl frygter og de offentligt ansatte selv har svært ved at gejle op til noget positivt, men jeg føler mig stadig nusset om i hoved og røv og som den eneste, der bliver ved med at øffe rundt og forværre alting.

Ja, ja, pive kan man altid. I det mindst består en væsentlig del af problematikken nu i hvorvidt jeg kan troppe op i vanlig juleuniform i Taulov: Blinkende juleøreringe og delvist rejst gevir. Og så har problemet omkring hvordan fa’n jeg gearer ned fra 50-65 timer om ugen i juleperioden til “det jeg kan holde til” lidt løst sig selv, da jeg kommer til at være et helt andet sted. Jeg har også sørget for at dække min sædvanlige rolle i Aarhus og har skaffet de rigtige øreringe til folket deroppe. De skal absolut ikke lide under mit fravær! Bortset fra småkagerne, men man skal altid holde fast i den ene ende af snoren..

Kræene vil bare vide, hvorfor jeg stadig ikke er et sted, hvor de må komme med. Basse mener, at der er mange forsendelser, der ikke er stemplet nok med sværte og som godt kunne trænge til en Onkel Basse Special – hvilket nok forklarer hvorfor han fortsat er spærret inde i bryggerset, mens jeg skrider på arbejde.

Han lyder jo forsømt, men det er bare en front! Lidt ligesom når voldelige mænd ligner dem, der får tæsk i det offentlige. Det passer ikke!

Nej, de stak af – begge to – i søndags, da nogen, der måske var mig, glemte at lukke lågen.. Og nogen, som helt sikkert var mig, endte med ekstra morfinplaster og Frida på armen i lang samtale med den snaksomme schæferavler med den aseksuelle tæve. Den var faktisk af en art, samtalen altså, så Basse kedede sig i en grad, så han valgte at komme af sig selv i håb om, at vi kunne flygte fra snak og regn og skride hjem i seng.

Jeg skal kun have to hunde ad gangen, og kræene her er ret lyttende, når den knotne gødyrsbetvinger fortæller dem, at de skal gå ordentligt eller også kommer de ikke ud! Men det betyder altså ikke, at jeg ikke kan have ondt af Frida, der bare vil have fred og Basse, der keder sig ad helvede til og så kan vi forhåbentligt rotte os sammen allesammen i Nibe, hvor Basse og Sille hærger biksen i stor stil og “de gamle” får lov at hvile i fred.

Og vær så stille! Nogen prøver faktisk at sove!

 

 

1 thought on “Ak, at være gravkræ!

  1. Det er da fantastisk positivt, at det kan lykkes at få en sådan praktikplads i disse nedskæringstider. Så virker det sociale kapitel da et sted i Post Danmark.
    Et stort tillykke med det fra Duncan og Vivi ;o)

Leave a Reply